Havremuffins med banan

Havremuffins 1

Det må gerne være nemt at lave en lækker eftermiddagsmad eller snack til madpakken. Og med de hér havremuffins bliver det ikke nemmere. Alt man skal bruge er en skål, et piskeris og nogle muffinforme. Og så ingredienserne, naturligvis! 

Hvis du kigger på ingredienslisten kan du også se, at det til og med er en lidt sund form for snack. I hvert fald sund nok til, at jeg gerne sender dem med i madpakkerne… 

Havremuffins 4

Til 12 havremuffins skal du bruge følgende

  • 2 æg
  • 75 gram sukker
  • 4 spsk smagsneutral olje
  • 1,5 dl mælk (evt plantemælk eller vand)
  • 150 gram havregryn (tilsvarer 5 dl)
  • 100 gram mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 2 (meget) modne bananer
  • 1-2 tsk vaniljesirup (kan evt erstattes af lidt vaniljesukker)

Fremgangsmåde

  1. Pisk sammen æg og sukker. 
  2. Kom mælk og olje i skålen
  3. Tilsæt bagepulver og salt, og rør godt rundt.
  4. Kom mel og havregryn i skålen, og rør indtil du har fået en ensartet masse. 
  5. Mas to bananer på en tallerken eller et skærebræt, og kom det i skålen.
  6. Rør vaniljesirup eller vaniljesukker ind i blandingen.
Nu skal du lade dejen stå nogle minutter, så havregrynene kan suge til sig lidt væske. 5 minutter er tilstrækkeligt. Derefter fordeler du dejen i 12 muffinforme og bager dem i en forvarmet ovn på 175 grader (varmluft) i ca 20-25 minutter.
Havremuffins 2

Når man lige har tilsat mel og havregryn kan det virke meget tørt. Det skulle bananerne og vaniljesiruppen gerne hjælpe på. Når dejen er helt færdig skulle den gerne have konsistensen af en almindelig havregrød.

Dejens konsistens afhænger dog meget af bananernes størrelse og “modenhed”. Jo mere moden bananerne er, jo mere væske tilfører de. Hvis dejen ikke har fået en havregrødsagtig konsistens efter bananer og vaniljesirup er tilsat, kan du tilføre en lille smule mere væske.

Havremuffins 3