Guide; Privat Pasningsordning

I 2019 havde vi i en periode en børnepasser ansat via det der hedder privat pasningsordning. Denne ordning går ud på, at man som familie kan vælge selv at ansætte en person til at være sammen med ens børn, og får tilskud fra kommunen til at betale lønnen.

Dette kan være en rigtig god løsning hvis man fx venter på en plads i en specifik institution eller dagpleje eller hvis man ønsker at udskyde institutionsstart.

Når man søger om information omkring dette emne, så skal man lige skille mellem to ordninger; at selv ansætte en privat passer, eller at købe en plads ved en selvstændig børnepasser. Sidstnævnte ligner ”dagpleje-konceptet”, hvorfor jeg i denne guide vil fokusere på førstnævnte, hvor man selv ansætter en privat passer.

Alle med et barn imellem 24 uger og op til skolestart kan benytte sig af ordningen (såfremt ens kommune udbyder denne ordning – det kan en hurtig googlesøgning hjælpe dig med; prøv at søge på “privat pasningsordning + din kommune”)

børnepasser 1

Hvordan finder man børnepasseren?

Det allerførste man burde finde ud af er, hvem der skal passe ens barn. Det er dig som forælder, der skal finde børnepasseren til den private pasningsordning.

Vi var utrolig heldige fordi den person vi brugte som ”barnepige” en gang i mellem ville holde et sabbatår efter gymnasiet, så dermed kunne vi få en der både kendte os, vores søn og vores hus.

Hvis man dog ikke er lige så heldige som vi var, så frygt ikke, der er andre (gode) alternativer! Et rigtig godt alternativ kunne være, at ansætte familie eller venner, der er arbejdsledige. Der er nemlig ikke noget krav om, at børnepasseren ikke er i ens familie, så en bedsteforælder eller lignende kunne jo være oplagt (hvis de har mod på det, selvfølgelig).

Hvis du dog ikke kender nogen, er et andet godt alternativ at søge efter en børnepasser på hjemmesider målrettet det formål. Her kan jeg nævne hjemmesider som care.com, findbarnepige.dk eller sitly.dk som gode sider til formålet.

I sidste ende finder man dog tit de bedste ting igennem ens netværk eller nærområde. Det var sådan vi fandt vores barnepige i første omgang. Derfor kan det kun anbefales at skrive til ens netværk, søge i grupper på fx facebook, eller at lave et opslag på det lokale gymnasium.

Krav til børnepasseren

Inden den private pasningsordning træder i kraft er der dog nogle krav børnepasseren skal opfylde for at blive godkendt af kommunen. Vedkommende skal;

  • have ren straffeattest
  • være fyldt 17 år
  • kunne tale og forstå dansk.
  • have arbejdstilladelse, hvis vedkommende kommer fra et land udenfor EU.

Ud over dette vil en medarbejder fra kommunen afholde en samtale med børnepasseren, hvor de sikrer sig, at vedkommende er i stand til at hjælpe barnets udvikling, det pædagogiske niveau, o.l.

Da vores børnepasser skulle igennem samtalen var vi begge lidt nervøse, da vi ikke helt vidste hvad vi gik ind til. Det viste sig dog at være en ret harmløs samtale, hvor de talte forskellige scenarier igennem, og hvordan man ville gribe hverdagen an. Kommunen ville ”blot” sikre sig, at børnepasseren vidste hvordan man kunne være med til at udvikle barnets

  • sprog (læse for barnet, sætte ord på de ting man laver, sætte ord på barnets følelser, etc),
  • opdagelseslyst (lade barnet være med til at bage, lege med vand, lytte til musik, tumle, røre ved regnorme)
  • socialisering (tage på ture, legeaftale med andre børn, etc).

Det er altså helt ”normale” ting de vil sikre sig, at der er styr på – hvilket jo er rigtigt fint!

Hvad skal børnepasseren have i løn?

Der er rigtig mange ting man skal tage med i sine beregninger, når man skal finde ud af hvad det hele løber op i. Børnepasseren skal naturligvis have udbetalt løn, men ud over det skal du også betale feriepenge, pension, forsikringer og til barsel.dk. Nogle vælger også at betale et firma for at administrere alle de overnævnte ting, men det kan hurtigt blive dyrt. Og når man først har fået styr på, hvordan man gør det, er det overraskende nemt.

Lønnen skal man selv forhandle med børnepasseren. En tommelfingerregel man kan gå ud i fra er, at den egenbetaling man ender med at betale ved en privat pasningsordning kan være nogenlunde det samme som det ville have været, hvis man skulle betale for en vuggestueplads.

Tilskud til Privat Pasningsordning

Tilskuddets størrelse afhænger af det antal timer børnepasseren er ansat. Det maksimale man kan få i tilskud er 75% af ens udgifter (dog maks. 5981,-/mnd). På Aarhus Kommunes hjemmeside kan du finde nogle rigtig fine regneeksempler på hvordan økonomien i en privat pasningsordning vil se ud – det ene bruger jeg i denne guide;  

Budget privat pasningsordning

Som man kan se vil en løn på 8500,- give en samlet udgift på  4215,- (passer meget godt med en fuldtids-vuggestueplads i Aarhus). Det er ikke sikkert, at man kan finde en børnepasser til den pris, men så må man jo gøre op med sig selv, om det man får ud af en privat pasningsordning (fx 1:1 normering) er værd at betale ekstra for. Hvis man selv har mulighed for at være en fleksibel arbejdsgiver kan det jo gøre stillingen mere attraktiv for børnepasseren. Det kan være, at arbejdstimerne kan tilrettelægges børnepasseren, at der er frihed i forhold til aktivitetsplanlægning, at I inkluderer mad i aftalen, eller noget helt andet.

Jeg vil også nævne, at selv om det naturligvis kan variere fra selskab til selskab, så er min erfaring, at forsikringen er noget billigere. Jeg fik i første omgang et tilbud der var meget højere end dét, der står i regneeksempelet. Efter nærmere undersøgelse fandt de en forsikring der passede til ”dagplejere” som var noget billigere. Og da funktionen jo i princippet er den samme, kunne den godt benyttes.

En sidste ting der også er værd at tage med er, at hvis man har søskende i institution eller SFO, så får man søskendetilskud også udbetalt (også kaldet ”søskenderabat”). Det udgør 85% af halvdelen af egenbetalingen for institutions-/SFO-pladsen. I Aarhus Kommune koster en fuldtids-børnehaveplads med kost 2426,- om måneden (i 11 af årets 12 måneder). Søskendetilskuddet bliver derfor 945,-/mnd, hvis det er tale om en fuldtidsplads.

Ansøgning om tilskud og godkendelse af hjem

Når man har fundet børnepasseren og er blevet enige om lønnen er det næste skridt at sende en ansøgning om tilskud. I Aarhus kommune skal denne ansøgning være indsendt senest 10 dage (og tidligst halvanden måned) inden pasningen starter.

Selveste ansøgningen om tilskuddet er nok den nemmeste del af hele processen. Man får relativt hurtigt svar fra kommunen, men inden den endelige godkendelse kan falde skal både børnepasseren og ens hjem godkendes.

At få ens hjem godkendt er noget mere omstændigt end godkendelsen af børnepasseren (som blev beskrevet tidligere). Det indebærer nemlig, at man skal have ”babysikret” sit hjem 100%. Dvs ingen fryseposer i skuffer som barnet kan nå op til, ingen møbler (som kan ”klatres” på) tæt på vinduer – med mindre vinduerne ikke kan åbnes op. Der skal naturligvis hellere ikke være kemikalier, små genstande, gardinsnore, osv., steder hvor barnet kan komme til.

Der er dog en ”udvej” der gør, at man ikke skal endevende ALLE rum i ens hus – en del af rummene kan registreres som ”offentlige”. Det betyder, at de i kommunens (og børnepasserens) øjne skal betragtes på lig linje som det offentlige rum; her må barnet kun være når børnepasseren er sammen med det. På den måde slipper man for, at alle ens skuffer på fx badeværelset skal tømmes for alle smykker og makeup.

Hvordan får man et cvr.-nummer og betaler løn?

Det kan måske virke uoverskueligt, når man får at vide, at man skal have cvr-nummer, betale løn, skat og pension. Det tog mig også ret mange timer at få styr på det hele, men når man først har prøve det, er det slet ikke så slemt. Nogle af tingene er faktisk overraskende nemt.

Den allernemmeste ting er at betale løn til børnepasseren. Man må selv vælge hvordan man udbetaler lønnen – for os var det nemmeste at overføre via MobilePay. Man skal ikke have nogen dokumentation på udbetalt løn, pånær et dokument både arbejdsgiver og børnepasseren skal skrive under på. Her bekræfter I begge hvilket beløb (inkl. Feriepenge og pension) der er blevet udbetalt. Dette dokument skal indsendes til kommunen når lønnen for december måned er udbetalt, eller når den private pasningsordning stopper og den sidste løn er udbetalt.

Skat (og arbejdsmarkedsbidrag) skal man faktisk slet ikke forholde sig til – det skal barnepasseren nemlig selv sørge for at betale.

Hvad så med pension og feriepenge?

Det sværeste af det hele (synes jeg i hvert fald) var at finde ud af betaling af feriepenge og pension.

Det allerførste man skal gøre er at oprette et CVR.-nummer. Det gør du inde på virk.dk, hvor du trykker ”start virksomhed”, og logger dig på med din nem-id. Du skal vælge, at du vil oprette en af de ”Personligt ejede virksomheder”, og herunder skal du vælge ”enkeltmandsvirksomhed”. Herefter vil du skulle krydse af hvilken aktivitet din virksomhed vil have, og der skal du krydse af ”min virksomhed vil have lønsumsafgiftspligtig eller anden aktivitet”, da der jo ikke vil være anden omsætning i virksomheden end den løn du udbetaler til børnepasserer.

regneeksempel privat pasningsordning

Når du bliver bedt om at skrive ind branchekode er det nummer 970000, og den ene medarbejder du skal oprette er din børnepasser.

Hvert kvartal skal der så indberettes løn, pension og feriepenge til skat. Dette gør du inde på skat.dk under ”eIndkomst”. Du logger dig først på med dit cvr-nummer, og finder derefter eIndkomst (og hvis du ikke kan finde det kan du blot bruge søgefeltet). Så klikker du på ”Indberet til eIndkomst”, og derefter ”Indberet lønoplysninger – online”.

Herefter vil det dukke et nyt vindue op, hvor du skal indtaste lønoplysningerne – eller, faktisk er det kun pension og feriepenge du skal indtaste. I de følgende to billeder kan du se hvad og hvor du skal skrive ind de forskellige informationer;

løn privat pasningsordning 1
løn privat pasningsordning 2

ATP / Pension

I rubrik ”46 ATP-bidrag – samlet” skal du skrive ind hvor meget pension der indbetales samlet set. Normalt set betaler arbejdsgiver 2/3 af dette bidrag, og den sidste tredjedel bliver trukket fra arbejdstagerens løn. ATP-bidraget varierer efter hvor mange timer man arbejder, om man er månedslønnet eller ugelønnet, o.l. Du kan finde en måde at beregne ATP-bidrag på denne hjemmeside: https://www.laanekassen.dk/pension/atp/

Feriepenge og barsel.dk

Længere nede på samme side skal du indberette feriepenge. Hvis du har en ”standard” aftale omkring feriepenge skal du vælge ”Feriekonto eller feriekasse” som man kan se på billedet. Derefter skal du skrive ind det månedlige feriepengebeløb, som er 12,5% af den løn du giver børnepasseren i rubrik 202. Det svarer til 2,08 feriedage, hvilket du skal skrive ind i rubrik 203.

Det sidste du skal gøre er at skrive det samme beløb som du oplyste i rubrik 202 (feriepenge) ind i rubrik ”36 B-indkomst, am-bidragspligtig”. Hvis rubrik 36 ikke selv dukker op, kan du søge den frem ved at klikke på ”ofte brugte” lige over.

Nu har du indberettet pension og feriepenge for én måned. Du kan enten vælge at gøre dette én gang om måneden, eller blot én gang hvert kvartal. Du vil så efterfølgende få en regning tilsendt digitalt, hvor du betaler feriepengene og pensionen. Du vil efterfølgende også få en regning til “samlet betaling”, som indefatter betaling til fx. barsel.dk, arbejdsmarkedets erhvervssikring, og nogle få andre “obligatoriske” betalinger. For os løb dette op i lige knapt 1000,- for et halvt år. 

Hvis du overvejer at bruge privat pasningsordning...

Der er både positive og negative ting ved det at have en privat børnepasser. Personligt elskede vi, at det gav os mulighed for at udskyde institutionsstarten for vores yngste barn. Vi følte os også meget heldig fordi vores børnepasser var en vi kendte i forvejen.

Det er dog værd at tænke over, at en privat pasningsordning måske er lidt mere ”sårbar” end de traditionelle pasningsordninger. Man er meget afhængig af én person, og hvis vedkommende bliver syg eller lign., har man ingen pasningsalternativer. Det giver sig også selv, at det er vigtigt at man er fortrolig og stoler på den, der skal passe ens barn – både fordi man overlader noget af det mest dyrebare man har til vedkommende, men også for man ikke kan undgå, at han/hun bliver en del af ens hverdag og liv.

Og til sidst er det også meget vigtigt at påpege, at børnepasseren er ansat UDELUKKENDE til at tage sig af jeres barn/børn. Derfor må vedkommende ikke blive bedt om at udføre andre opgaver, på samme måde som han/hun ikke må have andre ting der tager fokus væk fra denne opgave. Det synes jeg personligt dog kun var fint – for så var jeg sikker på, at vores børnepassers opmærksomhed var på vores barn.

I sidste ende er det kun en selv der kan mærke, om denne løsning er den rigtige for én. Vi var meget glade for den, og ville gøre det hele om igen, hvis det var. Jeg håber dog, at denne guide kan gøre den praktiske proces nemmere for nogle af jer, hvis I vælger denne løsning.

Add a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *