Guide; Privat Pasningsordning

I 2019 havde vi i en periode en børnepasser ansat via det der hedder privat pasningsordning. Denne ordning går ud på, at man som familie kan vælge selv at ansætte en person til at være sammen med ens børn, og får tilskud fra kommunen til at betale lønnen.

Dette kan være en rigtig god løsning hvis man fx venter på en plads i en specifik institution eller dagpleje eller hvis man ønsker at udskyde institutionsstart.

Når man søger om information omkring dette emne, så skal man lige skille mellem to ordninger; at selv ansætte en privat passer, eller at købe en plads ved en selvstændig børnepasser. Sidstnævnte ligner ”dagpleje-konceptet”, hvorfor jeg i denne guide vil fokusere på førstnævnte, hvor man selv ansætter en privat passer.

Alle med et barn imellem 24 uger og op til skolestart kan benytte sig af ordningen (såfremt ens kommune udbyder denne ordning – det kan en hurtig googlesøgning hjælpe dig med; prøv at søge på “privat pasningsordning + din kommune”)

børnepasser 1

Hvordan finder man børnepasseren?

Det allerførste man burde finde ud af er, hvem der skal passe ens barn. Det er dig som forælder, der skal finde børnepasseren til den private pasningsordning.

Vi var utrolig heldige fordi den person vi brugte som ”barnepige” en gang i mellem ville holde et sabbatår efter gymnasiet, så dermed kunne vi få en der både kendte os, vores søn og vores hus.

Hvis man dog ikke er lige så heldige som vi var, så frygt ikke, der er andre (gode) alternativer! Et rigtig godt alternativ kunne være, at ansætte familie eller venner, der er arbejdsledige. Der er nemlig ikke noget krav om, at børnepasseren ikke er i ens familie, så en bedsteforælder eller lignende kunne jo være oplagt (hvis de har mod på det, selvfølgelig).

Hvis du dog ikke kender nogen, er et andet godt alternativ at søge efter en børnepasser på hjemmesider målrettet det formål. Her kan jeg nævne hjemmesider som care.com, findbarnepige.dk eller sitly.dk som gode sider til formålet.

I sidste ende finder man dog tit de bedste ting igennem ens netværk eller nærområde. Det var sådan vi fandt vores barnepige i første omgang. Derfor kan det kun anbefales at skrive til ens netværk, søge i grupper på fx facebook, eller at lave et opslag på det lokale gymnasium.

Krav til børnepasseren

Inden den private pasningsordning træder i kraft er der dog nogle krav børnepasseren skal opfylde for at blive godkendt af kommunen. Vedkommende skal;

  • have ren straffeattest
  • være fyldt 17 år
  • kunne tale og forstå dansk.
  • have arbejdstilladelse, hvis vedkommende kommer fra et land udenfor EU.

Ud over dette vil en medarbejder fra kommunen afholde en samtale med børnepasseren, hvor de sikrer sig, at vedkommende er i stand til at hjælpe barnets udvikling, det pædagogiske niveau, o.l.

Da vores børnepasser skulle igennem samtalen var vi begge lidt nervøse, da vi ikke helt vidste hvad vi gik ind til. Det viste sig dog at være en ret harmløs samtale, hvor de talte forskellige scenarier igennem, og hvordan man ville gribe hverdagen an. Kommunen ville ”blot” sikre sig, at børnepasseren vidste hvordan man kunne være med til at udvikle barnets

  • sprog (læse for barnet, sætte ord på de ting man laver, sætte ord på barnets følelser, etc),
  • opdagelseslyst (lade barnet være med til at bage, lege med vand, lytte til musik, tumle, røre ved regnorme)
  • socialisering (tage på ture, legeaftale med andre børn, etc).

Det er altså helt ”normale” ting de vil sikre sig, at der er styr på – hvilket jo er rigtigt fint!

Hvad skal børnepasseren have i løn?

Der er rigtig mange ting man skal tage med i sine beregninger, når man skal finde ud af hvad det hele løber op i. Børnepasseren skal naturligvis have udbetalt løn, men ud over det skal du også betale feriepenge, pension, forsikringer og til barsel.dk. Nogle vælger også at betale et firma for at administrere alle de overnævnte ting, men det kan hurtigt blive dyrt. Og når man først har fået styr på, hvordan man gør det, er det overraskende nemt.

Lønnen skal man selv forhandle med børnepasseren. En tommelfingerregel man kan gå ud i fra er, at den egenbetaling man ender med at betale ved en privat pasningsordning kan være nogenlunde det samme som det ville have været, hvis man skulle betale for en vuggestueplads.

Tilskud til Privat Pasningsordning

Tilskuddets størrelse afhænger af det antal timer børnepasseren er ansat. Det maksimale man kan få i tilskud er 75% af ens udgifter (dog maks. 5981,-/mnd). På Aarhus Kommunes hjemmeside kan du finde nogle rigtig fine regneeksempler på hvordan økonomien i en privat pasningsordning vil se ud – det ene bruger jeg i denne guide;  

Budget privat pasningsordning

Som man kan se vil en løn på 8500,- give en samlet udgift på  4215,- (passer meget godt med en fuldtids-vuggestueplads i Aarhus). Det er ikke sikkert, at man kan finde en børnepasser til den pris, men så må man jo gøre op med sig selv, om det man får ud af en privat pasningsordning (fx 1:1 normering) er værd at betale ekstra for. Hvis man selv har mulighed for at være en fleksibel arbejdsgiver kan det jo gøre stillingen mere attraktiv for børnepasseren. Det kan være, at arbejdstimerne kan tilrettelægges børnepasseren, at der er frihed i forhold til aktivitetsplanlægning, at I inkluderer mad i aftalen, eller noget helt andet.

Jeg vil også nævne, at selv om det naturligvis kan variere fra selskab til selskab, så er min erfaring, at forsikringen er noget billigere. Jeg fik i første omgang et tilbud der var meget højere end dét, der står i regneeksempelet. Efter nærmere undersøgelse fandt de en forsikring der passede til ”dagplejere” som var noget billigere. Og da funktionen jo i princippet er den samme, kunne den godt benyttes.

En sidste ting der også er værd at tage med er, at hvis man har søskende i institution eller SFO, så får man søskendetilskud også udbetalt (også kaldet ”søskenderabat”). Det udgør 85% af halvdelen af egenbetalingen for institutions-/SFO-pladsen. I Aarhus Kommune koster en fuldtids-børnehaveplads med kost 2426,- om måneden (i 11 af årets 12 måneder). Søskendetilskuddet bliver derfor 945,-/mnd, hvis det er tale om en fuldtidsplads.

Ansøgning om tilskud og godkendelse af hjem

Når man har fundet børnepasseren og er blevet enige om lønnen er det næste skridt at sende en ansøgning om tilskud. I Aarhus kommune skal denne ansøgning være indsendt senest 10 dage (og tidligst halvanden måned) inden pasningen starter.

Selveste ansøgningen om tilskuddet er nok den nemmeste del af hele processen. Man får relativt hurtigt svar fra kommunen, men inden den endelige godkendelse kan falde skal både børnepasseren og ens hjem godkendes.

At få ens hjem godkendt er noget mere omstændigt end godkendelsen af børnepasseren (som blev beskrevet tidligere). Det indebærer nemlig, at man skal have ”babysikret” sit hjem 100%. Dvs ingen fryseposer i skuffer som barnet kan nå op til, ingen møbler (som kan ”klatres” på) tæt på vinduer – med mindre vinduerne ikke kan åbnes op. Der skal naturligvis hellere ikke være kemikalier, små genstande, gardinsnore, osv., steder hvor barnet kan komme til.

Der er dog en ”udvej” der gør, at man ikke skal endevende ALLE rum i ens hus – en del af rummene kan registreres som ”offentlige”. Det betyder, at de i kommunens (og børnepasserens) øjne skal betragtes på lig linje som det offentlige rum; her må barnet kun være når børnepasseren er sammen med det. På den måde slipper man for, at alle ens skuffer på fx badeværelset skal tømmes for alle smykker og makeup.

Hvordan får man et cvr.-nummer og betaler løn?

Det kan måske virke uoverskueligt, når man får at vide, at man skal have cvr-nummer, betale løn, skat og pension. Det tog mig også ret mange timer at få styr på det hele, men når man først har prøve det, er det slet ikke så slemt. Nogle af tingene er faktisk overraskende nemt.

Den allernemmeste ting er at betale løn til børnepasseren. Man må selv vælge hvordan man udbetaler lønnen – for os var det nemmeste at overføre via MobilePay. Man skal ikke have nogen dokumentation på udbetalt løn, pånær et dokument både arbejdsgiver og børnepasseren skal skrive under på. Her bekræfter I begge hvilket beløb (inkl. Feriepenge og pension) der er blevet udbetalt. Dette dokument skal indsendes til kommunen når lønnen for december måned er udbetalt, eller når den private pasningsordning stopper og den sidste løn er udbetalt.

Skat (og arbejdsmarkedsbidrag) skal man faktisk slet ikke forholde sig til – det skal barnepasseren nemlig selv sørge for at betale.

Hvad så med pension og feriepenge?

Det sværeste af det hele (synes jeg i hvert fald) var at finde ud af betaling af feriepenge og pension.

Det allerførste man skal gøre er at oprette et CVR.-nummer. Det gør du inde på virk.dk, hvor du trykker ”start virksomhed”, og logger dig på med din nem-id. Du skal vælge, at du vil oprette en af de ”Personligt ejede virksomheder”, og herunder skal du vælge ”enkeltmandsvirksomhed”. Herefter vil du skulle krydse af hvilken aktivitet din virksomhed vil have, og der skal du krydse af ”min virksomhed vil have lønsumsafgiftspligtig eller anden aktivitet”, da der jo ikke vil være anden omsætning i virksomheden end den løn du udbetaler til børnepasserer.

regneeksempel privat pasningsordning

Når du bliver bedt om at skrive ind branchekode er det nummer 970000, og den ene medarbejder du skal oprette er din børnepasser.

Hvert kvartal skal der så indberettes løn, pension og feriepenge til skat. Dette gør du inde på skat.dk under ”eIndkomst”. Du logger dig først på med dit cvr-nummer, og finder derefter eIndkomst (og hvis du ikke kan finde det kan du blot bruge søgefeltet). Så klikker du på ”Indberet til eIndkomst”, og derefter ”Indberet lønoplysninger – online”.

Herefter vil det dukke et nyt vindue op, hvor du skal indtaste lønoplysningerne – eller, faktisk er det kun pension og feriepenge du skal indtaste. I de følgende to billeder kan du se hvad og hvor du skal skrive ind de forskellige informationer;

løn privat pasningsordning 1
løn privat pasningsordning 2

ATP / Pension

I rubrik ”46 ATP-bidrag – samlet” skal du skrive ind hvor meget pension der indbetales samlet set. Normalt set betaler arbejdsgiver 2/3 af dette bidrag, og den sidste tredjedel bliver trukket fra arbejdstagerens løn. ATP-bidraget varierer efter hvor mange timer man arbejder, om man er månedslønnet eller ugelønnet, o.l. Du kan finde en måde at beregne ATP-bidrag på denne hjemmeside: https://www.laanekassen.dk/pension/atp/

Feriepenge og barsel.dk

Længere nede på samme side skal du indberette feriepenge. Hvis du har en ”standard” aftale omkring feriepenge skal du vælge ”Feriekonto eller feriekasse” som man kan se på billedet. Derefter skal du skrive ind det månedlige feriepengebeløb, som er 12,5% af den løn du giver børnepasseren i rubrik 202. Det svarer til 2,08 feriedage, hvilket du skal skrive ind i rubrik 203.

Det sidste du skal gøre er at skrive det samme beløb som du oplyste i rubrik 202 (feriepenge) ind i rubrik ”36 B-indkomst, am-bidragspligtig”. Hvis rubrik 36 ikke selv dukker op, kan du søge den frem ved at klikke på ”ofte brugte” lige over.

Nu har du indberettet pension og feriepenge for én måned. Du kan enten vælge at gøre dette én gang om måneden, eller blot én gang hvert kvartal. Du vil så efterfølgende få en regning tilsendt digitalt, hvor du betaler feriepengene og pensionen. Du vil efterfølgende også få en regning til “samlet betaling”, som indefatter betaling til fx. barsel.dk, arbejdsmarkedets erhvervssikring, og nogle få andre “obligatoriske” betalinger. For os løb dette op i lige knapt 1000,- for et halvt år. 

Hvis du overvejer at bruge privat pasningsordning...

Der er både positive og negative ting ved det at have en privat børnepasser. Personligt elskede vi, at det gav os mulighed for at udskyde institutionsstarten for vores yngste barn. Vi følte os også meget heldig fordi vores børnepasser var en vi kendte i forvejen.

Det er dog værd at tænke over, at en privat pasningsordning måske er lidt mere ”sårbar” end de traditionelle pasningsordninger. Man er meget afhængig af én person, og hvis vedkommende bliver syg eller lign., har man ingen pasningsalternativer. Det giver sig også selv, at det er vigtigt at man er fortrolig og stoler på den, der skal passe ens barn – både fordi man overlader noget af det mest dyrebare man har til vedkommende, men også for man ikke kan undgå, at han/hun bliver en del af ens hverdag og liv.

Og til sidst er det også meget vigtigt at påpege, at børnepasseren er ansat UDELUKKENDE til at tage sig af jeres barn/børn. Derfor må vedkommende ikke blive bedt om at udføre andre opgaver, på samme måde som han/hun ikke må have andre ting der tager fokus væk fra denne opgave. Det synes jeg personligt dog kun var fint – for så var jeg sikker på, at vores børnepassers opmærksomhed var på vores barn.

I sidste ende er det kun en selv der kan mærke, om denne løsning er den rigtige for én. Vi var meget glade for den, og ville gøre det hele om igen, hvis det var. Jeg håber dog, at denne guide kan gøre den praktiske proces nemmere for nogle af jer, hvis I vælger denne løsning.

Økonomi som hjemmegående; indtægt, budget og tips fra 6 familier

Hvis man overvejer at blive hjemmegående (eller skære kraftigt ned i arbejdstimer – og dermed også løn) er der tit én ting der fylder meget; økonomi. Og det kan være svært at finde ud af, hvordan ens økonomi – og hverdag – ser ud med (primært) én indtægt før man har prøvet det.

Derfor har jeg samlet sammen inspiration fra fem forskellige familier, der alle i større eller mindre grad er “hjemmegående”. Her kan I læse om deres hverdag, deres økonomi, deres tanker om fremtiden, og tips til hvordan man kan regulere sin økonomi, så man kan klare sig for mindre. Måske kan I finde inspiration – hvad enten I er på vej til at blive “hjemmegående” eller ej (økonomiske fifs kan man vel altid bruge, ik?)… 

Økonomi som hjemmegående; 5 familier fortæller

Hjemmegående økonomi 1

Opsparing "på trods af" én indtægt

Den første hjemmegående, der åbnede op omkring økonomien var Agnete. For dem har der ikke været de store udfordringer forbundet med dét at leve for én indtægt, fordi de aldrig har prøvet andet… Jeg synes dog stadigvæk det er sejt, at de formår at lægge så meget til side hver måned til opsparing! Se hendes svar her:
 
1. Vil du fortælle lidt om dig selv og din familie?

Mit navn er Agnete. Jeg er 26 år og bor i ejerlejlighed i Hvidovre med min mand Sigurd og vores to børn, Ester på 2½ år og Ulrik på 9 mdr. Jeg blev færdig med min uddannelse som karakteranimator i 2016 få måneder inden jeg fødte Ester. Siden da har jeg gået hjemme. Sigurd arbejder fuld tid i et spilstudie i København og vi har en drøm om at han engang starter sit eget firma, så vi kan flytte i noget større og tættere på vores familier, som bor i Jylland.

2. Kan du fortælle lidt om jeres økonomiske situation?

Inden vi blev forældre var både Sigurd og jeg på SU og betalte sammenlagt 4.400 kr/md for vores uddannelse. I den periode levede vi meget skrabet for at få det til at løbe rundt og vores liv nu føles som den rene luksus i sammenligning, selvom vi lever af én indkomst. Jeg synes vi lever godt, og jeg føler ikke vi lider nogen afsavn. Tværtimod kan vi altid købe det vi har brug for uden at skulle bekymre os om kontoen går i minus. I perioder har jeg arbejdet lidt aften og weekend bl.a. med rengøring. De penge jeg tjener går direkte til vores opsparing. Hvidovre Kommune giver ikke nogen former for tilskud til pasning af egne børn.

3. Kan du give nogle konkrete eksempler på, hvordan jeres budget osv. ser ud?

Det er klart, at vi prioriterer hvor vi vil bruge vores penge, men det har altid været et vilkår snarere end et valg og det er bare noget vi er vant til. Vi køber fx. det meste brugt lige fra tøj og sko til møbler, babyudstyr og legetøj. Vi har ingen tv-pakke og vi går ikke på café, til frisør eller i træningscenter. Vi har heller ingen bil, bor i en billig 58 m2 lejlighed, og så holder vi ingen dyre ferier. Vi har ca. 20.000 udbetalt om måneden inkl. børnepengene. Heraf går ca. 9.000 kr til faste udgifter som bolig, el, forsikring, A-kasse, børneopsparing, telefon, internet og streaming. Så går der ca. 8.000 til mad, husholdning, tøj, transport og diverse. De sidste 3.000 går til opsparing.

4. Hvorfor valgte I at skære den ene indtægt kraftigt ned eller helt fra?

Jeg kan slet ikke forestille mig en hverdag hvor vi begge arbejdede fuld tid. Bare tanken om det giver mig sved på panden. Jeg tror det vi har gjort er det, der er bedst for vores børn og for os som familie. Det giver en mere rolig og stabil hverdag. Jeg har ikke lyst til at mine børn skal passes af andre. De skal være hos mig og hos hinanden. Det føles mest naturligt.

5. Hvad var jeres største frygt/forhindringer INDEN beslutningen blev taget?

Faktisk har jeg hele mit liv været afklaret med, at jeg ikke ville sende mine børn i institution men gå hjemme med dem. Jeg blev selv passet hjemme indtil jeg startede i skole, og ønsker at give mine børn samme tryghed og ro, som jeg altid har fået af mine forældre. Derfor har beslutningen heller ikke givet anledning til nogen bekymringer.

6. Hvilke udfordringer har været de sværeste, efter I har skåret ned i indkomsten?

Vi har aldrig haft så mange penge mellem hænderne, som vi har nu, så vi oplever ingen udfordringer i den forbindelse. Tværtimod.

7. Hvilke (uventede) positive ting er der kommet ud af det?

Det har vist sig enormt praktisk, at alle vores møbler er fra genbrug, og ikke nogen vi er ømme over. Når der bliver gylpet, tegnet med farvekridt og spildt nutella-madder på daglig basis så er det rart at kunne sige “Pyt.. Vi syr en lap henover.”

8. Hvordan ser jeres (økonomiske) fremtid ud om 5 år, hvis alt går efter planen?

Forhåbentlig kan vi opretholde en indtægt, der minder om den vi har nu selvom min mand vælger at blive selvstændig (det gør ikke noget hvis den falder lidt). Hvis det bliver stramt må jeg tage noget aften- og weekendarbejde igen.

9. Hvad er dit bedste sparetip?

Når du har lyst til at købe noget impulsivt, så vent lige et par dage. Synes du stadig det er pengene værd?

10. Hvilke råd vil du give andre, der står i en situation, hvor de ønsker eller bliver nødt til at skære en indtægt helt eller delvis fra?

Lav budget. Skriv en liste over de ting I bruger penge på. Vælg hvilke af dem, der er vigtige for jer og hvilke I kan skære fra.

Hjemmegående i Norge

1. Vil du fortælle lidt om dig selv og din familie?

Min familie består af mig, Eva*, min mand, og vores to døtre, der er hhv. 6 år og 14 måneder. Jeg er uddannet lærer, hvilket jeg også beskæftiger mig med når jeg ikke er hjemme med vores barn. Min mand arbejder som indkøbskoordinator i en mellemstor virksomhed. Vi bor til leje i et rækkehus med 3 soveværelser i en mindre by i Norge.

2. Kan du fortælle lidt om jeres økonomiske situation?

Min mand er lige nu den primære forsørger i vores husstand, med en månedlig indtægt på ca 30 000 efter skat. Når jeg er i arbejde har jeg en udbetalt indtægt på omkring 22 500 i måneden.

Men i og med, at jeg får kontantstøtte (note; i DK kaldes det “tilskud til pasning af eget barn”), og en lille opsparing så får vi det hele til at løbe rundt.

3. Kan du give nogle konkrete eksempler på, hvordan jeres budget osv. ser ud?

Min mand tjener som nævnt ca. 30 000 NOK/mnd (hvilket tilsvarer ca 25 000 DKK) efter skat. Oveni det modtager jeg 7500 NOK/mnd (ca 6150 DKK) i kontantstøtte. Denne kontantstøtte er skattefri.

Vores udgifter ser nogenlunde sådan ud (i norske kroner);

Husleje (inkl. el, vand og varme); 14 000,-

Bil (lån + drivstof); 3500,-

Forsikringer, fagforeninger, etc; 3000,-

Mad/husholdning; 10 000,-

Streaming/telefon/etc.; 900,-

Gaver, frisør, tøj, hygge; 2500,-

Vores udgifter løber op i ca 34 000,- norske kroner, så der er som oftest 2-3000 kr, der ikke er ”afsat” på forhånd (de får dog hurtigt ben at gå på, føler jeg). Som I kan se kunne vi ikke have fået det hele til at løbe rundt uden den kontantstøtte vi modtager – ikke engang selv om vi fjernede alle former for ”hygge” og lignende.

4. Hvorfor valgte I at skære den ene indtægt kraftigt ned eller helt fra?

Da vores ældste barn var lille var jeg studerende, og havde derfor ret stor frihed i forhold til at tilrettelægge vores hverdage. Når vi nu fik vores andet barn var vi begge to ansatte i faste stillinger, hvorfor vores hverdage var noget mere travle. Vi ønskede derfor, at vente så længe som muligt med at vores yngste barn skulle starte i institution – både fordi hun så var noget ældre (og dermed mere parat til at have den form for hverdag), men også fordi det ville gavne hele vores familie. Vores ældste datter er lige startet i skole, og der sker rigtig meget i hendes liv lige nu. Derfor er det rigtig godt for os alle, at der er lidt ro på på hjemmefronten lige nu.

I Norge får man jo også det tilskud jeg lige nævnte lige ovenfor, så det gjorde det nemmere at tage denne beslutning. For så kunne det bedre lade sig gøre for os, økonomisk set.

5. Hvad var jeres største frygt/forhindringer INDEN beslutningen blev taget?

Vi var lidt bekymrede for, om pengene kunne slå til. Vi valgte dog allerede i min barsel at skære gradvist ned, således at vi de sidste måneder levede for den sum penge, som vi modtager nu. På den måde kunne vi se om/at det kunne lade sig gøre, samtidig som vi fik muligheden for at lægge de øvrige penge til side, så vi har en lille buffer det næste års tid, hvis der skulle komme nogle uventede udgifter.

6. Hvilke udfordringer har været de sværeste, efter I har skåret ned i indkomsten?

Vi var jo godt klar over, at det ville kunne mærkes, at min indtægt mere eller mindre er væk. Men vi ved jo også, at det kun drejer sig om ét år, og så er det på en eller anden måde mere overskueligt. Så selv om vi har været nødt til at skære en del ting fra (tv-pakke, ferier, take-away, nyt tøj/udstyr, fornøjelser, etc.,), gør det ikke så meget. De ting kommer jo igen på et tidspunkt. Men muligheden for at være hjemme et år længere med vores datter kommer ikke igen.

7. Hvilke (uventede) positive ting er der kommet ud af det?

Vi har opdaget, hvor mange unødvendige ting vi havde – kun fordi vi havde råd til det. Og nu taler jeg ikke kun i form af fysiske ting, men også i form af vaner. Der er en talemåde der hedder, at man bruger de penge man har, og det er virkelig rigtigt. Vi følte ikke, at vi havde en overflod af penge før. Bevares, vi manglede ikke noget, men vi følte hellere ikke, at vi levede et ”rigmandsliv”. Nu, hvor vi har været nødt til at skære ned på en del ting kan vi se, hvor mange penge vi egentlig havde…og hvor meget vi brugte på ligegyldige ting!

8. Hvordan ser jeres (økonomiske) fremtid ud om 5 år, hvis alt går efter planen?

Den kontantstøtte vi modtager nu her kan vi få indtil vores yngste datter starter i institution til august næste år. Der er hun lige knapt to år. Jeg vil så komme tilbage til mit arbejde som lærer, og den hverdag vi havde inden vi fik vores yngste datter. Jeg tænker dog, at vi vil holde fast i nogle af de ændringer vi har gjort i denne periode. Som sagt er vi blevet meget mere opmærksomme på hvad vi bruger vores penge på. Og når vi nu først har skåret ned, bliver det nemmere at holde det nede. Så kan vi lægge nogle penge til side hver måned, som vi håber kan blive brugt på en længere rejse indenfor en overskuelig årrække.

9. Hvad er dit bedste sparetip?

Mit bedste sparetip må være at tage stilling til alle de udgifter man egentlig ”tager for givet” og vurdere, om de virkelig ER nødvendige. Vi har som nævnt fundet ud af, at mange af de ting vi så på som nødvendigheder slet ikke er det.

10. Hvilke råd vil du give andre, der står i en situation, hvor de ønsker eller bliver nødt til at skære en indtægt helt eller delvis fra?

Tag en ”prøveperiode” inden beslutningen endelig tages. Se, om det kan lade sig gøre at leve for det beløb I vil stå med. Det er en rigtig god øvelse – både fordi man stille og rolig kan ”trappe ned” i forhold til ens udgifter og se, hvor lidt man reelt kan leve for, og også fordi det giver en mulighed for at opbygge en lille opsparing, der vil kunne give en lidt økonomisk tryghed.

Lille webshop ved siden af...

Hjemmegående økonomi 2
I dag møder vi Carina og hendes familie, der har været kreative og skabt en måde hvorpå Carina kan tjene lidt penge ved siden af dét at tage sig af børnene.
 
1. Vil du fortælle lidt om dig selv og din familie?

Vi er en lille familie; Carina 32 år, Mikael 27 år, Gry 4 år og Saga 2 år. Ud over det har vi en hund som hedder Cody.

Jeg går hjemme på fuld tid og har en lille webshop med hvor jeg syer på bestilling samt har lidt forskellige produkter. Jeg fotograferer også – primært, gravide, børn og bryllup – for at tjene en lille smule penge. Min tid til at arbejde afhænger meget af Mikaels arbejde. Han renser ventilation og har en del arbejde offshore.

Jeg er oprindeligt uddannet Agrarøkonom, som er en lederuddannelse til landbruget. Har dog de sidste år, inden vi fik børn, arbejdet som medhjælper på en minkfarm. Pga. risiko for smitte med toxoplasmose har jeg været fraværsmeldt i begge graviditeter. Da jeg blev gravid med Saga valgte vi at tage Gry ud af vuggestuen og tanken var, at så kunne de begge starte op når tiden kom. Da min barsel endte tog jeg et års orlov med tilskud til hjemmepasning og da det år var slut blev jeg selvstændig.

2. Kan du fortælle lidt om jeres økonomiske situation?

Mikael tjener en del – dog er det meget varierende – men mellem 400 og 500.000 kr (årligt).

Min indtægt er varierende. Nogle måneder tjener jeg godt og andre næsten ingen ting. I gennemsnit har det været 2- 3000 i måneden efter skat. Nogle måneder investeres pengene i nyt udstyr eller nye produkter.

Vi bor i eget hus, et meget lille hus på 100 kvadratmeter som jeg købte da jeg blev færdig som agrarøkonom. Husets værdi er 550.000 kr. Vi har realkreditlån, som er et F5 lån – dvs. vi har en forholdsvis lav rente lige nu.  Dog er bidragssatsen irriterende høj, og det samme er oliefyrsregningen.

Vi har én bil. Vi havde to indtil før sommerferien, men min gik i stykker og vi ville ikke ofre en ny motor på den.

3. Kan du give nogle konkrete eksempler på, hvordan jeres budget osv. ser ud?

Faste udgifter: 21.000;

  • Lån (som dækker hus, en ét år gammel bil, samt en restgæld fra den anden bil)
  • Vand, varme og el
  • Forsikringer (husforsikring, bilforsikring, indboforsikring, 4 x ulykkesforsikring med umiddelbar udbetaling, 2 x krydslivsforsikring, forsikring af hund, samt 2 x “Sygeforsikringen Danmark”)
  • B skat
  • Tlf, internet og tv
  • Pension ( Mikael )

Ud over de faste udgifter er der følgende udgifter:

Mad, husholdning: 5-6000 kr.

Børn: 1000 kr. ( bruges til når de gerne vil have noget, sko, tøj årskort osv. )

Gaver: 1000 kr ( vi har store familier 5 søskende hver med påhæng og børn)

Opsparing: 1200 kr.

4. Hvorfor valgte I at skære den ene indtægt kraftigt ned eller helt fra?

Der var egentligt flere årsager;

Da vi fik Saga fik jeg fjernet livmoderen pga. efterkomplikationer. Derfor bliver Gry og Saga de eneste børn vi får – og så er det jo med at nyde dem. Saga har aldrig sovet særligt godt og gør det heller ikke. På en minkfarm skal man altså være ret opmærksom, både pga. de mange kontroller, men også med tanke på dyrevelfærden. Ud over dette er landbrug generelt farligt arbejde med store maskiner, og hvis man bliver skadet er det tit alvorlige skader der er tale om. Det nytter heller ikke at arbejde med dyr, hvis man går rundt og er for træt. Man overser for mange ting, og det kan man ikke være bekendt over for dyrene eller sin chef.

Mikael har meget svingende arbejdstider og er en del offshore, arbejde inden for landbruget er 37 + timer. Deltid indenfor landbruget er en sjælden mulighed og der er ofte weekendarbejde. Ungerne ville skulle være meget i vuggestue og børnehave, og ingen af vores børn trives i larm og uro.

Jeg var selv hjemme til jeg skulle i børnehaveklasse, og Mikael var hjemme til han skulle i børnehave. Hans mor havde et deltidsarbejde indtil hun begyndte at arbejde hjemme på gården. Vi har derfor begge været vant til forældre der har været mere hjemme end så mange andres, så derfor har der ikke været nogen overvejelser.

5. Hvad var jeres største frygt/forhindringer INDEN beslutningen blev taget?

Jeg var rigtigt bange for, om jeg nu kunne tjene nok. Jeg tjener heller ikke helt nok. Men vi har ikke rigtigt flere timer i døgnet. Jeg håber dog, at jeg kommer til at tjene mere løbende.

Jeg har også været bekymret for dét at skulle stå helt uden sikkerhedsnet. Jeg har altid arbejdet meget og kun i meget korte perioder fået dagpenge (2 måneder ). Tænk, hvis man pludseligt ikke kunne afdrage på sin prioritetsgæld. At vi måske ikke har råd til ferie betyder ikke så meget for mig. Men ikke at kunne betale vores lån tilbage ville være skrækkeligt.

6. Hvilke udfordringer har været de sværeste, efter I har skåret ned i indkomsten?

Bekymringer i forhold til hvis noget går i stykker, specielt de dyre ting. Vores fjernsyn gik i stykker for nyligt, og der var da råd til et nyt – men tænk hvis det var dyre ting, fx mit kamera. En erstatning for det vil løbe op i 10-15000 kr., og det er mange penge når hele indtægten er sat af til faste udgifter.

7. Hvilke (uventede) positive ting er der kommet ud af det?
Der har ikke rigtigt været noget uventet. Men det er dejligt, at vi har mulighed for at tage tingene som de kommer, og for at kunne bruge tiden som vi vil. At vi kan leve lidt langsommere og nyde dagen.
8. Hvordan ser jeres (økonomiske) fremtid ud om 5 år, hvis alt går efter planen?

Ungerne skal i børnehave når de bliver 5. Det vil sige, at Gry skal starte næste sommer og Saga i 2021. Herefter må vi se hvad tiden bringer for mig. Jeg kommer ikke til at vende tilbage til landbruget i praksis. Om jeg bliver i et af landbrugets følge erhverv vides ikke.

9. Hvad er dit bedste sparetip?
  • Madplan – køb ind én gang om ugen eller på nettet.
  • Genanvend så meget som muligt (stofbleer, klude, poser – alle de små ting som i den sidste ende giver et større beløb fordi man bruger rigtigt meget af det)
  • Lav så meget som muligt selv (sy, upcykle, strik, hækl, lav mad fra bunden og brug det hele)
  • Lad dig nøjes. Det er vigtigt ind i mellem at tænke er det need to have eller nice to have.
  • Køb kun ting du har brug for – selv om det er på tilbud så tænk har jeg virkeligt brug for det nu.
  • Tænk over om det er dit eller børnenes behov. F.eks ved ferie og sommelandsture.
10. Hvilke råd vil du give andre, der står i en situation, hvor de ønsker eller bliver nødt til at skære en indtægt helt eller delvis fra?

At man faktisk godt kan nøjes med mindre end man tror.

At man skal være ligeglad med hvad andre har, siger og gør.

At materielle ting ikke er lykken hvis ikke man har tid til at bruge det og nyde det

At børn kun er børn så kort tid af deres liv. Tænk når du sidder om 15 år og ungerne er teenagere, sover og fester og lige om lidt er de flyttet hjemmefra. Og så kan man sidde der og ærgre sig over, at man ikke brugte mere tid med dem. Jeg er sikker på at man nok skal nå alle de ting man gerne vil efter ungerne er blevet store. Vi bliver gamle og vores arbejdslivt er langt.

Det er altså sådan det fungerer hjemme ved Carina og familien. Jeg synes det er enormt sejt, at hun har skabt en lille forretning som jo er ret langt fra hendes uddannelses-område. Måske kan det inspirere en eller to af jer, der læser med? Og hey, hvis I vil støtte Carinas forretning, så er der link til både webshop og foto-side længere oppe i indlægget 🙂
Hjemmegående økonomi 2

To på SU

Denne gang møder vi Maj, der har været meget ærlig omkring familiens økonomi, – fordi hun synes det er vigtigt, at vi får italesat, at det kan lade sig gøre at prioritere anderledes end normen. Også selv om vores kultur fortæller, at vi ikke burde være så åbne omkring de økonomiske aspekter. Tag godt i mod hende, og den indsigt hun er med til at give 🙂
 
1. Vil du fortælle lidt om dig selv og din familie?

Jeg hedder Maj, er mor til den skønneste datter på 5 måneder og gift med Mads. Jeg er skolelærer og læser cand.soc i uddannelsesvidenskab, min mand er ved at skrive sit afsluttende speciale i miljøplanlægning og vi har valgt at vores datter og fremtidige børn skal unschooles, og dermed ikke i institution. 

2. Kan du fortælle lidt om jeres økonomiske situation?

På nuværende tidspunkt og det næste halve år er vi begge på SU. Som nye forældre får man et ekstra tilskud, hvilket betyder at vi udover de 5000 kr vi får hver, i 6 måneder fik 4000 ekstra og nu får 1600 kr ekstra.

Min mand har også et studiejob som indbringer mellem 2000-4000 kr om måneden. Vores indtægt er dermed 13.600-15.600 kr om måneden efter skat.

3. Kan du give nogle konkrete eksempler på, hvordan jeres budget osv. ser ud?

Vi har en husleje på 6000 kr alt inklusiv, et mad-/husholdningsbudget på 4000 da vi prioriterer økologi og lidt luksus her, og så får vi 1000 kr i ”lommepenge” hver som går til mobil, transportudgifter og hygge.

Desuden har vi en udgift på svimlende 389kr til et crossfit medlemskab om måneden som min mand sjældent bruger  😉. Det vil altså sige at vi kun har udgifter for 12.389 – og dermed lægger en god sjat (vores økonomi taget i betragtning) til side hver måned.      

4. Hvorfor valgte I at skære den ene indtægt kraftigt ned eller helt fra?

Vi har valgt at prioritere at jeg skal gå hjemme, da vi tror på at vores børn har det bedst sammen med os, og at det nærvær og den tid vi har og får i vores hverdag ikke kan erstattes af fede karriererne eller flotte lønsedler. Alt vores børn har brug for er deres forældres tid.  

5. Hvad var jeres største frygt/forhindringer INDEN beslutningen blev taget?

Faktisk var det ikke så meget en beslutning nærmere et vilkår min mand måtte gå med på ved at vælge mig, og det blev gjort tydeligt meget tidligt i vores forhold. Jeg har studeret psykologi og læring i mange år, og var derfor fast besluttet omkring at mine egne børn ikke skulle i skole, eller anden institution, og min mand har heldigvis kun bakket dette op.

Vi prioriterer familien højest og ser vores ægteskab som et partnerskab, hvor det at passe husholdningen og det at tjene penge har lige stor værdi. Vi tror fuldstændig fast på at det kan lade sig gøre, og det at lave beslutningen om er simpelthen ikke en mulighed, så flytter vi hellere lang væk fra København eller – tja.. resten gør vi jo nok allerede. 

6. Hvilke udfordringer har været de sværeste, efter I har skåret ned i indkomsten?

Vi er jo så ”heldige” at vi ikke har oplevet at måtte skære så meget ned, da vi ikke har nået forbi hamsterhjulet med voksenpenge og svimlende udgifter, men vi har begge arbejdet meget ved siden af studiet og været vant til at der var rigeligt inden vi blev forældre, nu er studiejobs udskiftet med nærvær med vores datter.

Min mand synes altid det er lidt stramt med lommepengene, og han savner at købe frokost ude og impulsivt bare kunne købe hvad der passer ham. Vi er nødt til at tænke os om, og virkelig overveje hvad der er reelle behov og hvad der bare er lyster som er styret af forbrugerkulturen. Det betyder at vi meget sjældent køber noget som helst.  

7. Hvilke (uventede) positive ting er der kommet ud af det?

Vi er ekstremt miljøbevidste og har fået øjnene op for nogle af de forbrugsvaner som har en stor miljøbelastning, og fået endnu bedre samvittighed i takt med at vi har skåret ned. Vi flyver aldrig, men er gode til at finde på billige og miljørigtige ferier og smutture i dk.

Vi køber/finder ALT brugt. På den måde støtter vi ikke produktionen af nye varer, hvilket er noget af det der har størst udledning. Samtidig gør det, at vi faktisk slet ikke har sådan én post i vores budget, da vi har hvad vi behøver – og ellers kan vi ofte finde det hos nogle, som har for meget, eller købe det brugt.

Vi lever vegansk – endnu et miljøplus dér – og så kan vi spise som konger, 100 % økologisk, for små penge.

Vi bruger stofbleer, de er både bedre for miljø, babys numse og pengepungen..

Jeg kunne bare fortsætte og fortsætte..

I virkeligheden er det med at være bæredygtige måske både noget vi stiler efter, og lidt et plaster på såret, når der er noget vi (*host* min mand) føler vi ikke har råd til eller mangler. Vi er ikke fattige – vi er bæredygtige 😀

8. Hvordan ser jeres (økonomiske) fremtid ud om 5 år, hvis alt går efter planen?

Vi kommer forhåbentlig til at føle os som konger når min mand får fuldtidsjob, alt er jo en opgradering fra SU. Vi regner ikke med at ændre meget ved vores forbrugsvaner, men vi glæder os til lidt flere lommepenge og til forhåbentlig at flytte i hus langt væk fra byen hvor der er natur lige uden for døren og vi har råd.  

9. Hvad er dit bedste sparetip?

Stop med at gå i butikker bare fordi. Det gælder også på nettet. Undersøg dine behov og find dem du kan frigøre dig selv fra. I en periode havde vi en liste som vi kunne skrive ønsker på. Så kunne man gå og kigge på dem i lang tid og tygge lidt på hvor ønskerne kom fra, og hvor vigtige de i virkeligheden var.

Nå jo – og så minimer faste udgifter – hvor vigtigt er spotify, netflix, viaplay, storytel, netavis, træningsabb, osv…

10. Hvilke råd vil du give andre, der står i en situation, hvor de ønsker eller bliver nødt til at skære en indtægt helt eller delvis fra?

Gør det! Frigiv energien! Se på dine behov det er dem der låser dig fast. Jo færre behov jo mere tid. Og tiden med dine børn kommer bare ikke igen!

Jeg spurgte Maj, om der var noget andet hun gerne ville have med, og hun sagde, at hun ville – med sin historie – fortælle, at der er en vej, for dem der vil have et andet liv med sine børn; ned i forbrug og op i livskvalitet. Og at ønske held og lykke til alle på rejsen, til alle dem, der drømmer om lige præcis dét… <3

Familie på 6

Hjemmegående økonomi 5
Den sidste vi skal høre fra er Christina, der er mor til de tre skønne børn på billedet over.
 
1. Vil du fortælle lidt om dig selv og din familie?
Vores familie består af min mand og jeg og vores fire børn på 1, 5, 6 og 15 år. Min mand arbejder med frysetørring af forskellige produkter og arbejder 12-14 timers vagter aften/nat 7 dage i træk og har fri 7 dage i træk. Det giver os en god frihed til at planlægge ud fra hans friuger og han er meget engageret i farrollen når han har fri. Jeg står for alle opgaver i hjemmet generelt men selvfølgelig deltager han mere i sine friuger og han laver måske mad 2 gange om måneden.
 
2. Kan du fortælle lidt om jeres økonomiske situation?
Vores økonomiske situation er lige nu at jeg får tilskud til at passe barn hjemme. Det ophører om nogle måneder og så bliver min mand eneforsørger ligesom han var det inden jeg søgte tilskuddet som vi altså snart har modtaget i et år nu. Jeg blev hjemmegående i september 2015 efter at være blevet færdig med min professionsbachelor som pædagog i januar 2012. Jeg fødte vores andet barn fire mdr før studiets afslutning og gik på barsel efterfølgende og fik så barn nr. 3 året efter barn nr. 2.

Efter barslen med tredje barn kom jeg på dagpenge og søgte arbejde og var ledig i de to år dagpengeperioden varede og blev sendt i flere praktikker og løntilskudsjob. Da tiden på dagpenge ophørte tog min mand og jeg den fælles beslutning, at jeg blev hjemmegående. Psykisk var jeg langt nede og mit selvværd med. Vi savnede ro til familielivet uden skift til nye arbejdspladser og tider, og vi vidste at turen til kontanthjælpssystemet ikke ville gavne nogen noget. Vi valgte at udleve drømmen om barn nr 4, og da vi bor i lejebolig kan vi modtage boligstøtte som så også understøtter økonomien.

3. Kan du give nogle konkrete eksempler på, hvordan jeres budget osv. ser ud?
Lige nu modtager jeg ca. 5000 kr  tilskud til at passe barn hjemme. Vi modtager boligstøtte der reguleres ift vores indkomst og modtager fripladstilskud. Min mand har en indtægt på ca. 23000 før skat, men har tit mere pga overarbejde. Han overfører de penge til mig vi har aftalt til regninger og mad og jeg styrer alt det økonomiske med betaling af regninger og indkøb af mad, samt tøj til børnene mv.

Vi har ingen opsparing men sørger altid for vi har et overskud på kontoen til uforudsete udgifter. I det beløb lægger vi også til side til sommerferieoplevelser og gaver til fødelsdage og jul. Vi har kun en indboforsikring og ansvarsforsikring på bilen og har ikke ulykkesforsikringer og vi undværer også tandlægebesøg for at spare de penge. Vores madbudget og husholdningsbudget er på 7000 kr pr måned.

4. Hvorfor valgte I at skære den ene indtægt kraftigt ned eller helt fra?

Valget om kun have en indtægt i sin tid udsprang af min håbløse situation som arbejdsløs. Jeg var psykisk nedbrudt af det system man møder som ledig. Samtidigt kæmpede vi med børnenes hverdag at få det til at hænge sammen med arbejdstider når jeg var i praktik og løntilskudsjob. Og med kun en bil og sparsom offentlig transport hvor vi bor var der mange udfordringer. Vi savnede balance og en hverdag uden dårlig samvittighed overfor børnene. 

5. Hvad var jeres største frygt/forhindringer INDEN beslutningen blev taget?

Vi var mest bekymret for om økonomien kunne løbe rundt. Men jeg bekymrede mig mest om min mand ville se på mig som uselvstændig og ude af stand til at bidrage økonomisk. Og ja, min egen fremtid. Får jeg nogensinde et arbejde igen? Og hvad med pensionsordninger, som jeg ikke har? At jeg er afhængig af min mand på godt og ondt. Tror jeg bekymrede mig mere end min mand.

6. Hvilke udfordringer har været de sværeste, efter I har skåret ned i indkomsten?

Det sværeste er nok bekymringer om økonomisk stabilitet og hvad vi gør hvis vi står med pludselige store uforudsete udgifter da vi højest har et råderum på 5000-7000 i økonomien.

7. Hvilke (uventede) positive ting er der kommet ud af det?

De positive ting er der mest af. Vi er allesammen i vores bedste trivsel. Min mand kan gå på arbejde uden at bekymre sig om opkald om syge børn og hvem der skal passe. Han siger han ved jeg har styr på børn og hjem, hente og bringe, og han glæder sig over den harmoni det giver os i dagligdagen. Jeg elsker jeg bare kan hente børnene når de har lyst fra børnehave. Jeg kan tage alting som det kommer og føler jeg har det vigtigste og bedste  “job” jeg nogensinde kan få. Så ja, den bedste overaskelse har været hvor godt vores beslutning har vist sig at være for vores familieliv, og den gensidige glæde det giver os alle sammen.

8. Hvordan ser jeres (økonomiske) fremtid ud om 5 år, hvis alt går efter planen?

Tror stadig jeg er hjemmegående om 5 år men på et tidspunkt skal jeg søge job igen. Med tiden får vi måske nogle andre økonomiske muligheder end vi har nu – også hvad angår boligsituation og hvor i landet vi kan bo. Måske må jeg tage en ny uddannelse. Min mand vil formentlig søge ind på politiuddannelsen næste år og søge en karriere af den vej.

9. Hvad er dit bedste sparetip?
Mit bedste sparetip er tilbudsaviser, købe gaver på nettet hvor de er billigst og gå i Genbrugsbutikker.
 
10. Hvilke råd vil du give andre, der står i en situation, hvor de ønsker eller bliver nødt til at skære en indtægt helt eller delvis fra?
Jeg ved vi har truffet det helt rigtige valg, og det ved min mand også. Og vi kan se det på vores børn. Det er noget vi aldrig fortryder. Der er så mange flere fordele end der er ulemper, og vi har et skønt liv. Det er om at leve så det kan lade sig gøre hvis man vil give afkald på nogle ting selvfølgelig i sin levestandard. Når det er sagt synes jeg så på ingen måde vi mangler noget. Vi har altid mad i hjemmet, råd til nyt tøj hvis nogen mangler. Så vil til hver en tid råde til man følger sit hjerte og får drømmen gjort til virkelighed hvis det er det man ønsker sig.