Hvor meget koster varerne i en måltidskasse egentlig?

Måltidskasser er efterhånden en ret almindelig måde at sørge for hverdagens aftensmad på. Der er rigtig mange firmaer der tilbyder dem, og man kan efterhånden få dem i alle varianter; børnevenlige, quick-kasser, vegetarudgaver og for dem der gerne vil “udforske” forskellige retter. Der er hellere ingen tvivl om, at det er en dejlig bekvem måde at sørge for aftensmaden – så er man fri for hele tiden selv at skulle sætte en menu sammen, og det hele bliver leveret til døren.

Jeg har selv prøvet måltidskasser nogle få gange, og synes, at det har været rigtig dejligt de perioder vi har haft det. Nu er det dog en gang sådan, at jeg ikke har nogen fast indtægt det næste lange stykke tid, og vi skal derfor være meget bevidste omkring hvad vi bruger vores penge på.