Min orlov fra studiet nærmer sig slutningen – hvad gør vi så?

Som I måske ved er jeg hjemme med min søn lige nu fordi jeg fik et års ekstra orlov fra mit cand.it-studie. Jeg var den første på hele universitetet der havde søgt om et års orlov med denne begrundelse, og fik i første omgang afslag på min søgnad, fordi det ikke var registreret som en “gyldig grund”. Efter at have talt med universitetets medarbejdere igen blev jeg opfordret til at bede om en “second opinion”, hvilket medførte, at jeg blev tildelt et års orlov.

Denne orlov varer indtil september.

Derefter havde jeg tænkt, at jeg ville bruge det “buffer”-halvår man har på et kandidatstudie (man har 2,5 år på at fuldføre en uddannelse der egentlig kun tager 2 år) i denne ende – i stedet for i slutningen af studiet, som de fleste gør (hvis de mangler at tage nogle eksamener, bliver nødt til at forlænge specialetiden eller lign.). På den måde kunne Bettemanden blive hjemme indtil efter jul, og jeg ville starte på studiet til det semester som ligger naturligt i rækkefølgen for mig (jeg nåede kun at tage 1. semester inden jeg blev sygemeldt pga. graviditeten).

Ikke optimal plan

Der var dog to problemer med den plan: Det ene var, at så ville jeg potentielt blive ret presset på et tidspunkt i min uddannelse, for jeg mangler nemlig et fag fra første semester. Da jeg tog det første semester havde jeg både de to store drenge (der på det tidspunkt var 3 og 4,5 år) ret meget hjemme i tillæg til, at jeg arbejdede ca 15 timer om ugen ved Vestas. Derfor besluttede jeg at udskyde det ene fag for ikke at få alt for meget på min tallerken. Dette fag mangler jeg jo så stadigvæk, og hvis jeg ikke havde en “buffer” til at bruge til dette fag, så ville jeg skulle tage det oveni et fuldt semester.

Det andet problem var, at et halvt år ekstra hjemme ikke gjorde, at Bettemanden kunne undgå vuggestue eller dagpleje. Han vil nemlig “kun” være 2,5 år når jeg i så tilfælde skulle i gang, og selv om det er rigtig fint at vi har kunne haft ham hjemme så længe, så håbede vi/jeg, at han kunne vente med at starte i institution til han var 3 år. På trods af, at vi aktivt valgte noget andet for Bassen i sin tid.

Privat børnepasser?

Jeg gik derfor med nogle tanker om at finde en privat børnepasser som vi kunne få tilskud til via fritvalgsordningen. Kender I den? Det er en ordning, hvor man – på samme måde som i alt andet pasningstilbud – får et tilskud til den børnepasning man har valgt. Man kan få op til 75% af den udgift man har i forbindelse med aflønning af børnepasser refunderet. Og børnepasseren må nærmest være hvem som helst over 17 år, så længe de kan tale dansk og har en ren straffeattest (det må – i mange kommuner – bare ikke være barnets forældre, hvilket for mig ikke giver så meget mening, men det er en anden snak)…

Først overvejede jeg, om jeg kunne få min 19 år gamle niece til at være et år ved os, og være ansat som vores børnepasser. De planer blev hurtigt slået ned, men drømmen om en børnepasser forblev. Jeg begyndte derfor at forhøre mig lidt rundt for at finde ud af hvor man evt. finder sådanne børnepassere. I denne proces fortalte dog den barnepige vi har brugt en gang imellem det sidste halvandet år (som hjælp til mig når Manden har været ude at rejse), at hun ville holde et sabbatår efter hun er færdig med gymnaset til sommer. Hun ville arbejde meget og rejse en lille smule. Og mit lille hjerte øjnede håb…

Så efter at have talt lidt med Manden om det, besluttede vi os for at spørge hende, om hun kunne tænke sig at blive vores børnepasser det kommende år. Og efter noget der føltes som en evighed, skrev hun, at det ville hun meget gerne!!!

Vores løsning

Fra 1. august har vi dermed en barnepige ansat til at være med Bettemanden når jeg er afsted. Det har jeg det en lille smule stramt med, fordi det betyder, at vores lille “boble” officielt bliver brudt. Jeg skal aldrig mere være 100% på barsel, hjemmegående eller lign. Men alligevel har jeg det godt med vores beslutning. Det bliver nemlig den bedste og mest glidende overgang man kan forestille sig! Til at starte med skal jeg nemlig kun tage det ene fag jeg manglede fra 1. semester, således at jeg er ajour når forårssemesteret går i gang. Jeg skal altså kun være hjemmefra én dag om ugen det første halve år. Efter jul skal jeg afsted 2-3 dage om ugen, og så skal Bettemanden starte i børnehave en måned inden han bliver 3 år.

Og igen – i og med at jeg vil være på skolebænken de næste 2 år, så vil vores hverdag alt andet lige være noget mindre presset og mere fleksibel end hvis jeg var i arbejde. Så jeg er rigtig glad for denne løsning! Det var trods alt en af grundene til, at vi har valgt som vi gjorde 🙂

4 kommentarer til “Min orlov fra studiet nærmer sig slutningen – hvad gør vi så?”

  1. Godt alternativ! Men er der en bestemt løn man er forpligtet til at betale pr time fx, det kan jeg ikke lige gennemskue? Hvilke regler eller evt overenskomst er privat børnepasning dækket af?

  2. Hej Mette,

    Nej, man er ikke forpligtet til at betale et bestemt beløb – men det skulle jo gerne være på sådant et niveau, at både I og barnepasseren er glade for ordningen… Jeg vil hellere betale en lille smule ekstra og være sikker på, at personen gerne vil blive i jobbet, end at betale for lidt, og at vedkommende fortryder efter 2 måneder.

    Man skal oprette et CVR-nummer, indbetale løn, feriepenge og forsikring for vedkommende. Så h*n bliver ansat i dit “firma” (bare husk at indberette 0,- i indtægt til skat! 😉

    Så får man tilskud via kommunen baseret på de udgifter du har og antal timer vedkommende er ansat. Jeg er ret sikker på, at du kan finde mere info hvis du googler “fritvalgsordning børn + den kommune du bor i” 🙂

    Kh Therese

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *