Institutionsstart – hvordan og hvorfor?

Som jeg nævnte i sidste indlæg, så starter Bassen i vuggestue denne uge. Det er en beslutning vi tog for et stykke tid siden, og som vi (foreløbig, i hvert fald 🙂 ) er rigtig glade for! Jeg kan dog forestille mig, at der er nogen, der gerne vil høre de tanker vi har gjort os omkring dette, for det er jo ikke en helt “traditionel” vuggestue-opstart iom. at han er 2,5 år, og hans mor stadigvæk er hjemmegående. Derfor tænkte jeg at dele nogle af vores tanker omkring dette valg med jer.

HVORFOR?

Jeg er en af dem, der oprigtig talt tror på, at det er godt for børnene at komme i børnehave/institution. Ikke nødvendigvis fra de er helt små (som jeg skrev om i denne avisklumme), men lige så stille når de nærmer sig “børnehavealderen”. Dette er ikke kun for at socialiseres – for det kan de jo også gøre med mor eller far ved sin side, men også for det at øve sig i det at være lidt på egen hånd. Jeg husker selv tilbage på min tid i børnehave som noget rigtig godt, og hvis man kan lægge det (så meget som muligt) op efter børnenes niveau og behov, så tror jeg det at være en del af et børnehavefællesskab er en berigelse for børnene – og noget som følger dem videre i skole og fremover i livet.
Når børnene nærmer sig børnehavealder har de allerfleste fået så meget sprog, at både pædagoger, forældre og andre børn kan kommunikere med dem – og ikke mindst, så kan børnene gøre sig forstået. Dengang vi besluttede, at jeg skulle gå hjemme for en periode kan jeg huske, at jeg håbede denne periode kunne vare indtil 1. Bassen kunne gå, og 2. han kunne snakke.

Skjermbilde 2016-05-19 kl. 13.41.12

Som nævnt er Bassen nu jo 2,5 år, og kan begge de overnævnte ting. Til gengæld er det jo ikke ret lang tid før han skal starte i børnehave, så nogle af jer synes måske det er et sjovt tidspunkt at starte i vuggestue NU? Men det er der nogle helt specifikke grunde til.

For det første; det er en (meget) integreret institution han og Røveren går i, så alle børn og voksne kender hinanden og bruger meget tid med hinanden, så overgangen fra vuggestue til børnehave er ikke voldsom stor.
For det andet kan vi helt klart se fordelen i det, at han kommer ind som en af de ældste i en lidt mindre og roligere gruppe end hvad børnehavegruppen er. Dette er nok den grund, der vægter mest. Når han nu skal bruge en hel del energi på at vænne sig til den nye hverdag, så er det måske fint nok, at omgivelserne er lidt roligere end den er i børnehavegruppen (selv om man i vuggestuen god kan risikere at blive bidt af et par stykker med tænder i frembrud, haha).
I tillæg har nogle af mine bekymringer ift. at starte direkte i børnehaven været lidt omkring Bassens selvstændighed ift. at klare sig selv med de praktiske ting (sådan som at tage alt tøj på selv. o.l.) og med det at være “on his own” (sådan som at lære at sige ordentlig i fra til andre børn, hvis de overtræder hans grænser). Jeg var usikker på, om jeg havde assisteret ham for meget i forhold til de ting og tænkte også derfor, at det var fint, at han kom i vuggestuen først, hvor pædagogerne er mere vant til at skulle lære børnene de her ting. Ikke fordi jeg ikke tror børnehavepædagogerne godt kunne have klaret det, men der er både bedre normering i vuggestuen og mere erfaring med lige præcis sådanne ting blandt personalet dér (tror jeg?). Men det skal dog siges, at hvis de sidste dage er nogen indikation på Bassens selvstændighedsniveau, så havde jeg intet at bekymre mig for – han har ikke haft nogen problemer med at sige til overfor de andre børn, og da de skulle på legepladsen i tirsdags satte han sig selv ned og tog sine termobukser på – noget han ikke har gjort tidligere herhjemme…måske hjælper det at se de andre børn også gøre det selv (af en eller anden grund har han ikke ladet sig inspirere af, at storebror gør det selv)?

Udover de overnævnte ting trak det også op, at Bassen og jeg rigtig tit har været på besøg i institutionen, da Røveren jo har haft sin plads dér siden han var lige knapt et år (du kan læse hele vores “historie” hér). En del af gangene har jeg været i køkkenet hele formiddagen og lavet boller, pølsehorn eller noget lignende til alle børnene, og der har Bassen så været sammen med vuggestuegruppen. Han kender derfor vuggestuepædagogerne (og de andre børn for den sags skyld) ret godt – nok bedre end han kender børnehavepædagogerne.

Vi har da også haft i baghovedet, at efter sommeren skal jeg nok ud og lave et eller andet – det kan vi lige tage i et andet indlæg. Derfor ønskede vi, at Bassen kunne nå at være i institutionen lidt inden sommeren, så vi ikke skulle risikere, at han skulle gå fra at være 100% hjemmebarn til at være meget i institutionen på blot nogle uger. Vi ønskede en stille og rolig tilvænning til den nye hverdag, hvilket fører os over til…

HVORDAN?
Nu er vi jo i “indkøringsfasen” som nok altid er lidt speciel, uanset hvilken alder barnet har. Vi har jo dog, som nævnt, været rigtig meget på besøg i institutionen, så Bassen føler sig allerede “hjemme”. Han kender også personalet og de andre børn, og har jo også sin storebror og en del af de børn vi ses med privat omkring sig. Alle de ting hjælper jo enormt!

Tirsdag var Bassens første dag i vuggestuen, og der var jeg sammen med ham hele tiden (vi var der fra 9-11.45). Vi blev dog enige om, at jeg allerede onsdag skulle “gå en lille tur”, så vi kunne starte med at øve i det at sige farvel. Dette gjorde vi ret tidligt af to grunde; den ene grund var, at han som sådan ikke havde brug for så meget tid til at blive tryg på stedet eller menneskerne pga. vores tidligere besøg, og den anden grund var, at han ikke skulle få indtrykket af, at det var OS, der skulle starte. Det kunne han nemlig godt komme til at tro, da vi jo nærmest hele hans liv har lavet alting sammen, og også fordi vi har været så meget på besøg i institutionen, hvor jeg har været der hele tiden.

I weekenden op til han skulle starte talte vi meget om dét, at han også skulle op dér, hvor Røveren går… og søndag aften – en hel del timer efter, at vi sidst havde talt om institutionsstart – lå Bassen i sin seng og kaldte på mig. Da jeg kom ind spurgte han “mor også i *institutionens navn*?”. Det var åbenbart noget han lå og tænkte over <3 Jeg var derfor sammen med dem mens de fik frugt om formiddagen, og gik også med ud på legepladsen. Bassen gik igang med at lege med én gang, og efter lidt tid sagde jeg farvel til ham og Røveren, og fortalte, at jeg blot gik i føtex. Det var helt fint – jeg fik et hurtigt kys (de havde ikke tid til mere), og så var de videre. Da jeg kom tilbage fem kvarter senere var de lige færdige med at spise sin madpakke, og jeg kunne høre Bassen sidde i garderoben og skælde pædagogerne ud, fordi de ikke ville lade ham gå ud på legepladsen alene, haha! Han havde hygget sig, og havde slet ikke kigget eller spurgt efter mig. Da jeg kom ville han kun med hjem, hvis han fik lov til at lege lidt mere på legepladsen først, så vi tog Røveren med og gik på legepladsen inden vi kørte hjem.

I dag var lidt lig gårsdagen, hvor jeg var med til frugtspisning, og derefter med til at få udetøj på. Men i dag sagde vi farvel i det vi kom ud på legepladsen, inden han gik i gang med at lege. Det gik også RIGTIG fint! Vi stod lidt fra hinanden da hans kontaktpædagog sagde, at vi skulle vinke farvel. Han kiggede blot op og vinkede til mig (men det var ikke helt nok for mig, så jeg løb hen og fik et kys) inden har var videre. Han så mig også gå hele vejen fra dér hvor han var og hen til bilen, men synes åbenbart det var helt ok 🙂 Jeg smugkiggede lidt fra vejen (man kan lige se lidt igennem nogle træer), og han var godt igang med at udforske “skoven” som de har på legepladsen.

Da jeg hentede ham i dag fik jeg at vide, at han havde været en lille smule usikker på et tidspunkt, for der var åbenbart en anden pige, der havde samme hjemmefutter som ham, og der havde i den forbindelse opstået en misforståelse, som havde gjort ham usikker. De havde dog kunne snakke med ham om det (igen – SKØNT, at både kan forstå og gøre sig forstået!!!), og han var derfor ikke blevet så ked af det. Men dér havde han nok manglet mig lidt, i og med, at det som oftest har været mig, der havde hjulpet ham i sådanne situationer. Men det er jo en af de ting han skal øve sig i – at lade pædagogerne hjælpe ham, og det havde vidst gået ret godt. I morgen gør vi det samme som i dag, tror jeg, inden vi starter “rigtigt” på mandag.

IMG_3376

Fra og med på mandag vil han nok skulle være der fra jeg afleverer dem lidt i 9 og indtil lidt i 12. Han skal altså være der ca 3 timer om dagen, 3-4 dage om ugen (måske bliver det til kl. 13 en enkelt dag om ugen, hvis jeg nu skal noget, der tager lidt længere tid – men som udgangspunkt hedder den lidt i 9 til lidt i 12). På dette tidspunkt af dagen er normeringen bedst i institutioner, og det som oftest også der de planlagte aktiviteterne ligger. Når jeg også henter ham inden 12 kan han også komme hjem og få sin lur, som han stadigvæk har brug for de fleste dage (og ihvertfald nu her, når der kommer så mange nye indtryk!). Han får altså (i vores optik) lov til at være med til den sjoveste del af vuggestuelivet, og samtidig nyde mange af de glæder hjemmelivet giver med de meget korte dage og 1-2 hjemmedage om ugen.

Sådan ser hans hverdag altså ud indtil sommerferien. Hvordan den ser ud efter sommerferien ved vi ikke helt endnu – det kommer lidt an på en hel del ting…men den snak tager vi som nævnt en anden dag 🙂

Hvordan bliver man hjemmegående – uden at miste “sig selv” (og forstanden)?

Ud over praktiske bekymringer sådan som økonomi (skrevet om her) og “karriere” (kommer i et senere indlæg), så er der én bekymring, der fylder meget når man vælger at blive hjemmegående – det gjorde det ihvertfald for mig. Og det er hvordan passer jeg på mig selv i denne rolle?.

IMG_2311

Den gang Manden og jeg tog beslutningen om, at jeg skulle gå hjemme (læs vores historie her) havde jeg ingen viden whatsoever om hvad “man gør” når man er hjemmegående…det har altså været lidt learning by doing. Og jo, det var lidt en bekymring i starten, men eftersom vi ikke havde sat en fast tidsramme på min nye rolle så fyldte det dog ikke SÅ meget, for jeg vidste, at hvis jeg ikke kunne holde hjemmelivet ud, så skulle jeg jo alligevel snart ud i arbejde igen.

I starten troede vi jo nemlig, at jeg kun skulle gå hjemme et par måneder (hehe) inden jeg søgte et deltidsjob, så Bassen kunne vente med at starte i vuggestue indtil sygdomssæsonen var over – han skulle egentlig starte 1. januar 2015… Jeg er dog kommet til at holde meget af “hjemmelivet” – nok meget på grund af nedenstående. Det er nok overflødigt at sige, at alle familier og mennesker er jo forskellige, og dermed vil de ting, der har fungeret for mig ikke nødvendigvis være det rigtige for alle – men måske kan I finde en ting eller to til inspiration. Here goes:

1. Socialisering

Vi er meget ude blandt andre børn/forældre – enten i legestuer, legeland, biblioteker, private legegrupper, eller noget helt femte. Naturligvis er dette også børnenes behov, men det er i høj grad også mit. Jeg er en ekstrovert person, og får energi af at være sammen med andre mennesker, så et hjemmeliv HJEMME ville suge al psykisk energi ud af mig på ingen tid. Inden jeg blev hjemmegående kendte jeg nærmest ingen af de steder vi kommer nu, hvilket også er én af grundene til at jeg skriver den serie på bloggen, der hedder “Aktivitetstilbud til børn i Århus“.

En enkel googlesøgning gav mig dog tip om en legestue for børn i mit område, og dér mødte jeg overraskende mange andre hjemmegående forældre. Gennem dem lærte jeg andre steder at kende, og fik også etableret en fast legegruppe, som både børn og voksne er meget glade for! Det hjælper nok lidt på det, at jeg er en meget åben og opsøgende person uden alt for mange hæmninger *hehe*, iom at man tit ikke kender nogen når man kommer til sådanne steder. Men man har heldigvis børnene som fælles samtaleemne, så selv om man måske er en lille smule genert, er det nemt nok at komme i snak med de andre forældre.

2. Hjemlig hygge

Når man tilbringer så meget tid i sit hjem er det (ihvertfald for mig) vigtigt, at det er et rart sted at være. Det betyder bl.a., at man gør lidt ekstra ud af, at få overstået projekter, der irriterer én når man er hjemme. Prøv at ryd væk ting, der skaber unødvendig rod/støj. Hav faste pladser til ting, og gør dit bedste for at kontinuerligt holde (nogenlunde) orden – det er ikke nemt med små børn i huset, men min erfaring er ihvertfald den, at hvis man ikke tager lidt af det løbende, så kan opgaven til sidst virke uoverskuelig.
Jeg gør også én ting for mig selv for at gøre “min arbejdsplads” hyggelig – jeg køber friske blomster. Jeg køber dem så billigt som muligt – tit er der roser eller lign på tilbud til 10-15 kroner i et eller andet supermarket, ellers står der er blomster/grønt-handler på strøget i Århus som sælger billige blomster. Det er ikke den store investering, men det gør SÅ meget for mit humør!

3. Suit up!

Nu er jeg en pige (kan man stadigvæk kalde sig dét, når man nærmer sig de 30?), der er glad for ting som makeup, mode, o.l. Jeg bruger ikke så meget tid på det, men for min del er det vigtigt, at jeg både får anstændigt tøj på – dvs. ikke pyjamas eller joggingbukser – og makeup på de allefleste dage. Jeg føler mig selv mere vågen og oplagt, når jeg bruger de ekstra fem minutter på at tage makeup og en nederdel eller skjorte på, end de dage hvor jeg dropper makeuppen og luffer rundt i bløde bukser og trøjer.

De her to dage jeg har skrevet på dette indlæg har jeg taget et billede af mit outfit (og nej, jeg bliver aldrig modeblogger, men jeg skal da have tøj på 😉 ). Blot så I kan se – det er hverken det nyeste nye, eller helt vildt smart…men det er stadigvæk tøj, der får mig til at føle mig lidt mere oplagt, og som samtidig er praktisk nok til min hverdag.

Skjermbilde 2016-03-04 kl. 19.22.00

Og for at gøre min debut som modeblogger komplet: Til venstre kan I se mig i en hand-me-down cashmere-trøje jeg har arvet fra min søster, et par sorte jeans fra H&M, og et tørklede fra Søstrene Grene. Til højre har vi bukser fra Levi’s, der IKKE havde huller på knæerne da jeg købte dem (de er 5 år gamle – hullerne er et resultat af mange års leg på gulvet, haha). Trøjen er fra Modstrøm og skjorten fra Minimum – begge et levn fra den tid jeg var ung studerende på Uni. Og ja, der foregår børnearbejde i baggrunden. Sådan er det at være hjemme ved mig – mor tager selfies mens børnene arbejder 😀

4. Hold pause

Når man er hjemmegående er man sin egen chef (øøøh, hvis vi lige ser bort ifra ungerne, that is) – og det er man både på godt og ondt. Det vil sige, at det er kun DIG, der kan tage ansvar for at alle de ting, der skal gøres, rent faktisk bliver gjort. Og det betyder også, at det er dig, der skal sørge for, at du får en pause i løbet af dagen. Man er meget PÅ, når man er sammen med sine børn hele dagen – på en helt anden måde end man ville være PÅ på, hvis man havde et ordinært 8-16-job. Derfor er det vigtigt, at du udnytter chancen til at få en pause i løbet af dagen.

Hvis man er hjemme med børn der sover middagslur er dette et optimalt tidspunkt. Jo, selvfølgelig er der 127 praktiske ting, der også skal ordnes, men husk nu også at få lidt at spise, måske en kop kaffe – og hvis du trænger til det – en lur (eller en omgang netflix)…Det gavner ingen – hverken dig eller børnene, at du kører på pumperne uden pause hele dagen, og dermed ender med at være træt og gnaven når eftermiddagen nærmer sig. Herhjemme sover Bassen stadigvæk til middag, og de dage Røveren er hjemme fra børnehaven ender han tit med at lege stille og rolig med modellervoks, læse bøger, lytte til CD-er, eller (hvis alt andet fejler 😉 ) spille Ramasjang på iPaden når jeg “holder pause”.

5. Ego-tid

Som jeg nævnte i punkt 1, så er vi meget på farten. Det er som oftest på børnenes præmisser vi er det. En gang imellem – op til én gang om ugen – er vi dog afsted på MINE præmisser. Det betyder, at vi gør noget, der ikke decideret er “ikke-børnevenligt”, men dog mere rettet mod mine interesser end børnenes. Det kan være en shoppetur ind til byen (hvor vi så stopper forbi Sallings legeværelse eller går forbi Fætter BR). Det kan også være at vi tager på café med en af mine veninder, der er studerende/sygemeldt/på barsel/har fri – så har vi bare en rygsæk med legetøj med. Det kan også være barselsbesøg, eller lignende. Altså ting, vi ikke gør for børnenes skyld, men for min skyld. De har dog aldrig brokket sig. De synes tilsyneladende også det er spændende at komme ind til byen eller på café, og hvis vi er på barselsbesøg er der jo babylegetøj man kan lege med, hehe.

Udover dette er det – ihvertfald for mig – også vigtigt at have lidt tid for mig selv – både helt alene, og i samvær med andre voksne. En gang imellem er det godt at være sammen med nogle andre voksne mennesker uden at have børnene omkring sig. Så skal man kun tænke på sig selv, man skal ikke dele opmærksomheden mellem børnene og de andre voksne man er sammen med, og – ikke mindst – man ER kun sig selv, man er ikke nogens mor. Det lyder skørt, for selvfølgelig er jeg stadigvæk nogens mor selv om jeg er ude med veninderne, men det er ikke den del af mig jeg behøver at fokusere på lige dér.

Jeg har ikke nogen “fast” aftale med veninder, men hvis man har brug for det, kunne man jo lave en ugentlig eller månedlig date med en eller flere veninder, hvor man mødtes (og hvor babydaddy er den, der har puttetjansen) – det kan enten være en biograftur, cafétur eller blot en gå-tur. Bare det at have en venindedate at se frem til kan redde nogle af de dårlige dage, hvor man synes alt går op i huspligter og bleskift – det har det ihvertfald for mig!

Og hvis det er for uoverskueligt at skulle lave sådanne aftale så ved nok alle jer, der har været på barsel eller gået hjemme med børn, hvilken befrielse det er, at tage i et supermarket ALENE! – Du kan jo altids starte med det, og lige så stille udvide din ego-tid derfra 😉

6. I’m gonna pop some tags…

Som jeg skrev om tidligere, påvirker det jo ens økonomi ret meget, når den ene forælder ingen indtægt har. Og det påvirker rådighedsbeløbet så meget, at der ikke er meget luft til shopping. Det kan godt tære lidt på sådan en som mig, der egentlig elsker at shoppe. Både tøj, mad, interiørting, legetøj – you name it, jeg synes det er sjovt! Når man har to små børn bliver shoppemulighederne automatisk begrænsede, iom. at tiden og energien er indskrænket (og jeg er heldigvis ikke specielt god til at net-shoppe…jeg kan godt lide shoppeOPLEVELSEN, og det mister man jo lidt, når man køber ting på nettet).

Men hvad gør man så, når shoppetrangen bliver for stor? Man tager i genbrugsforretninger! Gør op med dig selv inden du går ind i forretningen, hvor meget du må købe for – og hold dig til det beløb (eller mindre). Du vil bliver overrasket over hvor meget man egentlig kan få for 100,- eller sågar 50,-! Og hvis I også kan lide oplevelsen af at shoppe, så vil I nok også synes det er sjovt at gå rundt i en (god) genbrugsforretning, hvor man jo som oftest kan finde alt mellem himmel og jord.

Hvis jeg mangler noget specifikt (fx. en vinterjakke eller lign.) så holder jeg øje med de “salgs-sider” jeg er medlem af på facebook eller DBA, hvor der ofte kommer ting man kan bruge. Ellers prøver jeg at vente til januar/august-salget.

7. Hobby

Det er som oftest den, der går hjemme, der har hovedansvaret for at holde hus & hjem, passe børnene, madlavning, og så videre. Jeg kan dog nogle gange føle, at jeg KUN gør ting dækker familiens behov – og at mine behov kommer i sidste række. I de perioder er det godt, at have en hobby. Det behøver ikke være det vilde, men blot noget du kan lave fordi du VIL, ikke fordi du skal/burde. For mig var det sådan denne blog opstod. Det var i efteråret og aftenerne begyndte at blive længere og mørkere, og jeg havde brugt for at have noget andet at gøre end kun at folde tøj, se netflix (ikke et ondt ord om netflix, dog 😉 ) eller bage kager (madlavning er min anden hobby).

Det er en bonus, hvis man på én eller anden måde kan koble ens hobby med ens tidligere/fremtidige arbejde, således at man gør noget, der er “relevant”. Jeg er jo uddannet indenfor kommunikation, så en blog er således lidt i den relevante boldgade. Jeg kender også en musikpædagog, der én gang om ugen inviterede en gruppe “hjemmebørn” og forældre til musikstund. Og en kommende jurist, der engagerer sig meget i børnepolitik, og skriver div. breve og indlæg til politikere, aviser og lignende. Hvis man tænker lidt kreativt, så kan man nok finde en eller anden måde at koble ens “karrierevalg” til ens hobby. Og hvis ikke, kan man altids lære at strikke, sy, lave mad, træne, eller bygge LEGO – whatever works for you! Bundlinjen er; find noget du gør for DIG, ikke for familien/børnene.

IMG_2367
(Mit nyeste projekt er at jeg gerne vil lære at hækle…nogen, der har nogle gode fif?)

8. Bi-job?

Hvis du har lyst til det, og det praktisk kan lade sig gøre, så kunne du overveje at få et bi-job. Det er tit “studenterjobs” man kan søge, hvis man kun kan arbejde en eftermiddag om ugen, men det er ikke nødvendigvis jobbet i sig selv, der lokker – det er dét at komme ud og lave noget andet udenfor huset. Og så betyder det måske ikke så meget, om man er kasseassistent, aftenreceptionist eller lignende. Hvis du er heldig, kan du måske finde noget, der er relevant for din karriere? Jeg har i perioder haft små-jobs, hvor jeg lavede nogle oversættelsesopgaver for et privat firma (jeg kommer jo fra norge og har norsk som modermål, så den ligger lige til højrebenet), og hvis man strækker den lidt kan man liiiige sige, at det er karriere-relevant – det er trods alt kommunikation 😉 Jeg har fået de her opgaver fordi jeg kender ejeren af firmaet, men der findes andre firmaer (fx. Copypanthers) der tilbyder lignende. Ellers ser jeg en del hjemmegående, der bliver “ambassadører” (et fancy ord for sælgere) for børnetøjsmærker, hudplejeserier, o.l., hvilket gør det muligt at arbejde hjemmefra.

En bonus ved dette er jo også, at man får lidt ekstra luft i et ellers stramt budget. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man selv har en indtægt bruger man jo selv det fradrag ens ægtefælle kunne have fået (hvis man er gift)..det er værd at tage med i overvejelsen.

Dette var så nogle af de ting jeg kunne komme i tanke om. Der er helt klart mange flere ting man kan gøre, og som jeg nævnte i starten, så er vi jo alle forskellige, så vi har alle forskellige måder at håndtere hjemmelivet på. Håber I kan finde lidt inspiration i ovenstående, og fyr endelig løs, hvis I har spørgsmål eller kommentarer!

Hvis du kunne lide dette indlæg, tror jeg også du vil synes om Bedste og væste ved at være hjemmemor

Bedste og værste ved at være hjemmegående mor.

Når én (eller begge) af børnene bliver syge, så kommer fordelene og ulemperne ved at være en hjemmegående mor meget tydeligt frem. Og de sidste dage, hvor Røveren har været syg med skoldkopper, og Manden har været på forretningsrejse, så er der enkelte ting, der virkelig har sat sig som det “bedste” og det “værste” ved at gå hjemme for mig… For sjov har jeg derfor lavet en lille top&bund 5-liste. Jeg vil dog gerne påpege, at der er er tale om tingene fra MIT perspektiv – ikke fra børnenes…dette skal altså ikke ses som et oplæg til diskution om hvad, der er godt eller ikke for børnene – jeg tror nemlig på, at der er mange forskellige ting, der kan være rigtigt for en familie – og det er det ikke andre, der skal blande sig i. Nåh, men, videre til min liste. Here goes:

De BEDSTE ting ved at være hjemmegående mor:

  1. På nuværende tidspunkt, hvor Røveren lige er inde i en ugelang sygdomsperiode,  er et megastort plus, at jeg ikke har et job jeg har forpligtelser overfor…så slipper vi nemlig at stå og skændes over hvis job, der er vigtigst, eller hvem, der har taget de fleste barnets sygedage, osv. Jeg tror oprigtigt, at det faktum, at jeg er hjemmegående har sparet os for MANGE skænderier af den type, for lad mig lige hilse og sige, at der har ikke været få sygedage på vores to banditter de sidste år… (Note: en “sidegevinst”, der er knapt så fed, er jo så, at det ALTID er mig, der står med et sygt – og som oftest et raskt – barn. Det er knapt så fedt, når den ene er sløj og helst bare vil sidde på skødet i gyngestolen og læse bøger, mens den andre selv hiver de (beskidte) gummistøvler på og vader igennem huset, for han vil jo ud! – Så kan jeg godt nogle gange misunde Manden, der sidder på sit kontor og drikker sin kaffe i ro og mag).
  2. Man får med sig alle de små detaljer i børnenes hverdag, som man måske ikke ville have set, hvis man var adskilt om dagen. Jeg husker for eksempel tydeligt, da Bassen lærte at sige ordet “Bog”. Det var ikke hans første ord, eller som sådan noget specielt, men jeg synes stadigvæk det var skønt at være vidne til – Han lå på puslebordet og pegede op på boghylden mens han sagde “den dér, den dér”, hvorpå jeg svarede “Denne bog?”. Og man kunne helt tydeligt se, hvordan han så min mund forme sig til en cirkel da jeg sagde “bog”, og hvordan han så formede sin mund til en cirkel – med læberne stikkende så langt ud som de kunne komme. Dette gjorde han et par gange, før han satte lyd på, og sagde “båo” (altså, bog, ik’?). Og der var ingen tvivl om, at han blev meget stolt, da han indså, at han mæstrede det. Fuldstændig ubetydelig hændelse, men samtidig fuldstændig fantastisk!
  3. Vores sene morgener er helt klart én af de største fordele. Vi har som oftest ikke så meget vi skal nå, så ikke bare kan vi sove til vi vågner (eller, børnene kan, ihvertfald), men vi går også tit rundt i pyjamasen i lang tid og hygger/leger. Mens vi spiser morgenmad er der på en eller anden måde kommet ind en tradition der hedder, at jeg læser højt mens børnene spiser. Det er superhyggeligt, og jeg forestiller mig, at det er noget drengene vil huske som gode minder i fremtiden.
  4. Frihed. Vi har meget frihed. Vi kan købe ind til hele ugen mandag kl. 9, hvis det er det vil vil. Eller vi kan bare lege med biler (i vores pyjamaser) en hel formiddag, hvis det er det vi vil. De praktiske ting, der skal gøres, kan vi fordele på ugedager og tidspunkter som vi vil. Vi har nogle faste ting om ugen, som vi holder fast i – legestuer, legegrupper, o.l., men det er ikke noget vi SKAL. Vi har naturligvis også opbygget nogle rutiner herhjemme, men kun dem, der giver mening for os. Personlig har jeg også meget frihed, f.eks., kan jeg nemt mødes med en veninde, der er på barsel, hvis det er det jeg vil – der er som oftest lidt legetøj hvor vi kommer, og drengene er faktisk lidt ligeglade med, om det er beregnet til babyer på 6 mdr – det er nyt legetøj, og så er de tilfredse, hehe.
  5. Hygge! Uh, al den hygge jeg får lov til at være med til. Alle de dejlige stunder i løbet af dagen, hvor børnene har brug for en krammer, måske fordi de har slået sig, eller er ked af det – så er JEG modtageren. Når de har leget vildt og gerne vil slappe lidt af, så er det MIG, de kommer til. Og – det bedste af det hele – når de er trætte! Både tiden op til lur, hvor jeg får nusse om dem, og de putter sig helt indtil mig – magisk! Det samme gælder når de kommer op fra lur, og lige skal bruge 2-10 minutter på at vågne..så sidder de tunge som sten på mit skød og putter, mens jeg kan snuse i håret og mærke deres vejrtrækning…de tidspunkter er guld! Intet mindre.

Og så… de knapt så fede ting:

  1. Ingen sygedage – til mig, altså. Hvis jeg selv bliver syg på den ene eller andre måde, er der ingen arbejdsgiver jeg kan ringe til og melde mig syg. Det er bare ærgeligt. Selvfølgelig kan Manden jo tage fri fra sit job og passe børnene, men der er jo ikke rigtig noget der hedder “hustruens første sygedag”, så det er ikke så tit det kan lade sig gøre… Det kunne vi ellers godt have brugt en gang imellem, bah.
  2. Dårligere økonomi. Det er jo ikke til at komme udenom, at når man lever af én indægt har man mindre penge, end man ville have haft, hvis der var to indtægter. Det er som sådan ikke noget, jeg tænker så meget over i hverdagen, men en gang imellem, når jeg ser noget, jeg VIRKELIG ønsker mig, eller når det regner for 17. dag i træk og man drømmer sig til sydens sol og varme, så tænker man på aaaaaalle de penge man ville haft til overs, hvis jeg også arbejdet ude.
    (Note: og dog – er det ikke sådan, at man bruger de penge man har? Så jeg er bange for, at når jeg en gang også begynder at tjene penge, så forsvinder de lige så hurtigt som dem vi har nu…sådan er det bare, ikke?)
  3. Jeg skælder mere ud. Prøv lige at forestil jer; den mængde en arbejdende forælder kan nå at skælde børnene ud i løbet af eftermiddagen, når de alle er kommet hjem – og så ganger I det med de ekstra timer jeg har været sammen med børnene! Dvs., hvis en arbejdende mor skælder ud 3 gange fra de kommer hjem om eftermiddagen kl 16 til puttetid kl. 19, så kan jeg nå at skælde ud 11(!!!) gange på én dag mellem kl. 8 og 19. Nu ved jeg, at det selvfølgelig ikke kan sættes op på den måde – det er faktisk meget værre! Det er nemlig sådan, at imellem kl 16 og 19, så når børnene kun at nedbryde den øverste del af ens tålmodighed, og derfor bliver det måske ikke til så meget skældud – for der er jo stadigvæk masser af tålmodighed og overskud, ikke? Når du har haft børnene alene fra kl 8 om morgenen, så er tålmodigeden ikke særlig stor når ulvetimen træder ind…så i vores hus har ulvetimen en helt anden betydning – det er nemlig mor, der flækker tænder på det tidspunkt! Hihi.. Ej, men I forstår, hvor jeg vil hen, ikke? Thank God, at det er på det tidspunkt, at Manden plejer at komme hjem fra arbejde (med en helt optanket omgang tålmodighed)!
  4. “Dårlige” personlige perioder. På samme måde som når man er i et almindeligt job, så er der perioder, hvor man er TRÆT af sit job som hjemmegående mor! Når man føler, at alt går op i husstel og børn, og at man sætter alle andres behov foran sig selv. Hvis der har været en lang periode, hvor jeg af en eller anden grund ikke har fået mulighed for lidt alene/”mig”-tid, og jeg sitrer af kedsomhed – ikke fordi der ikke er noget at lave, men fordi jeg har brug for at lave noget, der ikke er en pligt (for ja, når jeg har sådanne perioder, bliver mange af de ting jeg ellers er glade for, om til “pligter”), så har jeg brug for at komme UD. Og hvis det så falder sammen med, at Manden har mange rejsedage, eller sene aftener med klienter (hvor de nyder det ene måltid efter det andet på forskellige restauranter) så er jeg ikke specielt overbærende, når han mener vi skal tage en “hjemmeweekend”. Heldigvis er både Manden og jeg blevet ret gode til at se de her perioder komme, og skynder os derfor at få booket nogle venindeaftener, dateaftener eller lignende til mig, således at jeg har ting at se frem imod i kalenderen. Ofte har jeg ikke brug for mere end det, før jeg kan sætte pris på mit “arbejde” igen.
  5. Sene aftener. Som nævnt, har vi meget sene morgener herhjemme. Det medfører desværre også sene aftener. Vi har fået en døgnrytme, der hedder, at børnene sover til ca kl 7 om morgenen, hvilket er skønt! Det betyder dog også, at de tit først er i seng kl. 20. Bassen sover stadigvæk hver dag, men hans lur ligger ret sent, da de fleste hverdagsaktiviteter for børn i hans alder ligger fra 10-12. Så inden vi når hjem og får ham puttet, er klokken tit 13. Og han sover gerne 2,5-3 timer om dagen, og så er han altså ikke klar til at blive puttet kl 19. Røveren sover som oftest de dage han ikke er i børnehave, eller de dage jeg henter ham kl. 12, og så er det jo det samme med ham. Så det er desværre ikke sjældent, at vores børn er vågne kl 21. De kommer som oftest i seng omkring kl 20, men ligger så at læser/snakker/kalder i et stykke tid før de sovner, og så er det altså ikke meget voksentid tilbage før man selv går kold…

Det var min liste. Jeg tænker, at der er flere hjemmegående forældre, der kan genkende nogle af punkterne, men jeg er lidt spændt på, om der er nogle, der har andre punkter at tilføje? Det kunne være sjovt, hvis I ville dele!

image