Kransekage efter kransekagekongens opskrift.

IMG_1938

Et kransekagetårn er en klassiker nytårsaften, og selv om denne opskrift kommer lidt sent på dagen, så kan du sagtens nå at have den klar inden gæsterne kommer…faktisk er den så nem at lave, at den kan stå færdig allerede i aften.

Den opskrift jeg bruger har jeg lånt af selveste Jørgen Søgaard, der ejede kransekagehuset – og den smager fantastisk.

IMG_1941

Du skal bruge:

  • 500 g marcipan (med så høj mandelprocent som mulig – jeg brugte Odense Marcipan med 63% mandler i)
  • 100 gram mandler
  • 200 gram sukker
  • 2,5 æggehvider (opskriften siger egentlig 3 stk, men jeg bruger de pasteauriserede, der kommer i bæger med 1,25 æggehvider i hver)

Fremgangsmåde:

  1. Kom mandler og sukker i en køkkenhakker og blend de sammen indtil mandlerne er helt finthakkede. Kom æggehviderne i og blend det hele sammen indtil sukkeret er opløst i æggehviderne – det tager et par minutter.
  2. Kom mandelblandingen sammen med marcipanen i en skål og ælt det hele god sammen. Man kan nok bruge en køkkenmaskine til dette, men jeg kører den Jørgen-Søgaard-style, og gør det i hånden. Man kan godt blive træt i hånden af det, men så er man ihvertfald sikret et godt resultat.
  3. Dejen kommes i en plastikpose og stilles på køl. Den kan sagtens stå i flere dage, men hvis du er lidt præsset på tid er en time også fint nok.
  4. Når du skal rulle ud kransekagen kan jeg anbefale at strø lidt flormelis på underlaget, så dejen ikke klistrer så meget. Del dejen op i bidder og rul dem ud til pølser med en diameter på ca. 2 cm. Sørg for at den er ca lige bred over det hele, det giver det pæneste resultat. Pres på den ene siden af pølsen, så den bliver lidt spids, og dermed får det klassiske kransekagelook. Mål kransekagen op i stykker. Det mindste skal være 8 cm, og derefter skal du lægge 2,5 cm til hver af de næste stykker (altså, 8 cm, 10,5 cm, 13 cm, osv.). Jeg lavede kun 7 ringe + en kulge til toppen, da jeg også ønskede at lave nogle enkeltstykker – hvis du bruger hele dejen får du nok 9 ringe + kugle/top.
  5. Form stykkerne til ringer og luk godt for enden af dem. Sørg for at de er jævne, så  du ikke ender op med et skævt tårn. Når du har lagt ringene over på en bageplade beklædt med bagepapir, bruger du en tallerken, et skærebræt eller noget andet fladt til at præsse toppen af kransekageringerne let, så der bliver en flade den næste ring kan ligge på.
  6. Nu skal kransekagen bages i ovnen på 210 grader over/undervarme i ca. 10-15 minutter. Jeg vil anbefale at stille en ekstra bageplade nederst i ovnen, som tager noget af undervarmen – så undgår du at bunden bliver brændt.
  7. Når kransekagen er færdig bagt og kølet ned på en rist kan du samle den ved hjælp af en glasur. Jeg lavede en glasur ud af 1 bæger æggehvide (1,25 æggehvider), ca. 250-300 gram flormelis og 7-8 citrondråber.

IMG_1940

Held og lykke med det. Og hav en god fejring i morgen…vi ses i 2016!

Fantastiske Pebernødder.

Bedre sent end aldrig, ikke? Disse pebernødder er fantastiske – til trods for den lidt utraditionelle krydderblandingen. Som I kan se, er der ingefær i dem, men det er på ingen måde en smag, der er gennemtrængende! Mine børn elsker denne opskrift, og da pebernødderne blev serveret til julefesten i Røverens børnehave, var der flere, der gerne ville have opskriften – så den er blevet godkendt af både børn og forældre!

IMG_1748

IMG_1756

Pebernødder er i sig selv meget nemt at lave, hvis man bare kan finde ud af at samle dejen. Det er vigtigt, at du tager smørret ud af køleskabet et stykke tid inden du skal lave dejen – det gør det nemlig nemmere at samle den. Når du først begynder at blande dejen vil den smuldre meget, men hav tålmodighed og bliv ved med at ælte dejen, så samler den sig til sidst.

Du skal bruge følgende ingredienser til 200-250 stk.:

  • 250 gram smør
  • 250 gram sukker
  • 1 dl piskefløde
  • 1,5 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk kanel
  • 0,5 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • En knivspids peber (ca en kvart tsk.)
  • 500 gram hvedemel

Fremgangsmåden er som nævnt meget nem; du kommer alle ingredienserne i en bolle og ælter dem sammen til dejen har fået en fast og jævn konsistens. Del dejen herefter op i 10 dele, som rulles ud til “pølser” med diameter på ca. 1 cm. Herefter deles de op ca. 20 bidder, som trilles til kugler, Kuglerne lægges på en papirklædt bageplade og bages i 10-12 minutter på 200 grader over/under-varme, ikke varmluft.

IMG_1758

Ingenting dufter af jul som nybagte pebernødder, og her i huset er vi virkelig ved at nærme os komplet julemodus. Hvis du også ønsker at tage julehyggen et niveau op den kommende weekend, så er der ingen bedre måde, end at prøve denne opskrift!

Håber det smager.

Bamsekage.


IMG_1582

Jeg kom lige i tanke om, at jeg har glemt at dele billeder af den kage jeg lavede, da vi skulle fejre Bassens fødselsdag for et par uger siden. Bassen er MEGET glad for sin bamse, så derfor blev det naturlig at tage udgangspunkt i dét, når kagen skulle laves.

Jeg må indrømme, at jeg er ret stolt af resultatet! Altså, jeg ved godt, at jeg aldrig kommer op på et niveau, der kan imponere fru. Blomsterberg, men begejstre mine børn – det kan jeg, hehe.

Kagen er sat sammen af to bunde fra springforme i forskellige størrelser til hoved og krop, samt 6 muffins (to til ben, to til arme, en til næse, og to halve som ører). Det er den samme dej, der er brugt til hele kagen, så det er meget nemt og ligetil.

De forskellige dele af bamsen er sat sammen med en lækker smørcreme, som er sprøjtet på med en stjernetylle, for at give bamsen et blødt og “fluffy” look. Smørcremen hjælper også med at skjule overgangen mellem de forskellige “kropsdele” på bamsen.

IMG_1574

IMG_1573

Man kan helt sikkert pynte kagen lidt mere med krymmel, glasur eller farver, men jeg valgte at gå efter at ligne en rigtig bamse så meget som mulig. Fødselsdagslys kan sættes på arme, ben, ører, mave, eller hvor man ellers kunne ønsker det – det er sådan set kun fantasien, der sætter begrænsninger ift. hvordan du pynter denne kage. Og jeg er helt sikker på, at den vil vække stor begejstring hos enhver bamseelskende lille mand eller dame derude – Bassen (og Røveren, for den sags skyld) kunne knapt få armene ned eller munden lukket da de så kagen…det hindret dem dog ikke i at virkelig gå til den, da det blev sagt værs’go!

Det bliver jo til ret meget kage, når man laver sådan en figur, men hvis I ligner vores familie, så skal den nok blive spist – om ikke andet så til eftermiddagskaffen de efterfølgende dage, hehe.

Hjemmelavet Pizzadej – Tynd & Sprød, The Italian Way.

 

IMG_1672

Denne opskrift på pizzadej fandt jeg for nogle år siden i et af Mandens “herremagasiner”, og den har siden været en af favoritterme herhjemme. Den bliver knasende sprød, uden at blive tør, og jeg vil virkelig gå så langt som at sige, at vi foretrækker denne pizzadej over dem man kan få på de Italienske restauranter her i byen… Til og med svigermor blev så begejstret over denne pizzadej, at hun ville have opskriften – og når ens svigermor spørger én efter en opskrift, ja da ved man, at man har ramt bulls eye!

Nu er jeg så heldig at have en køkkenmaskine, noget som gør det utrolig nemt at lave denne pizzadej. Hvis du ikke har det, så skal du nok forberede dig på en noget snasket omgang – men jeg vil stadigvæk påstå, at det er værd det.

Ingredienser til to pizzadeje (6-8 personer):

  • 15 gram gær
  • 2,5 dl fingervarmt vand
  • 1 tsk. sukker
  • 1/2 tsk. salt
  • 7-8 dråber citronsaft
  • ca. 350 gram pizzamel
  • mel til udrulning

Fremgangsmåde:

  1. Bland gæren ud i det lunkne vand
  2. Tilsæt sukker, salt og citronsaft
  3. Tilsæt mel lidt efter lidt, og ælt dejen godt, indtil den har fået en nogenlunde fast (men stadigvæk en lille smule klistet) konsistens.
  4. Dæk skålen til med plastfolie, og stil dejen et lunt sted. Her skal den hæve i 2-3 timer.
  5. Kom god med mel på den overflade dejen skal rulles ud på, og form pizzadejen til to kugler. Lad dem efterhæve i et kvarter – imens kan du jo forberede pizzatoppingen.
  6. Rull pizzadejen ud til den form du ønsker (husk at “smøre” mel ud på din kagerulle inden du går igang) og kom den over på en bageplade.
  7. Kom den ønskede topping over, og sæt pizzaen ind i en forvarmet ovn på 280 grader (over/under-varme). Det er vigitgt, at ovnen er sat til denne høye temperatur, da det er med til at give den dejlige sprødhed.
  8. Steg pizzaen til kanten er gylden og fyldet er godt stegt (i vores ovn tager det lige knapt 15 minutter).

 

IMG_1685 IMG_1682

Pizzadejen smager som nævnt fantastisk, og er også et meget billigere alternativ end de færdige pizzadeje man kan købe. Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt regnet mig frem til, at hver pizzadej kostede ca. 7 kroner, og det kan man da vidst ikke rigtig sige noget til. Men sådan er det jo tit – hvis man bare finder den rigtige opskrift og vælger at lave maden selv, så får man som oftest et meget bedre alternativ, til en brøkdel af pengene. Jeg tør ihvertfald godt vædde om, at I også bliver tilhængere af denne opskrift, hvis I prøver den! I må gerne sige om jeg har ret eller ej 🙂

IMG_1693

 

Nu genstår det blot at sige Boun Appetito.

Brændte Mandler

En af julens (og vinterens, for den sags skyld) bedste snacks er brændte mandler. Det er overraskende nemt at lave, og så smager de SÅ GODT! Og den duft, der breder sig i huset, når man laver dem er også ubeskrivelig…den får tænderne til at løbe i vand!

IMG_1478

I vintermånederne laver vi ret tit brændte mandler. Det er den perfekte snack, hvis man får en veninde over til lidt tøsehygge, eller blot hvis man selv ønsker at forkæle sig selv med noget ekstra lækkert. Hvis man ikke spiser alle mandlerne umiddelbart efter de er lavet (hvilket ikke sker ret tit), så kan de sagtens holde sig i lang tid i lukket emballage. De mister måske lidt af sprødheden efter en uge eller to, men smagen fejler ingenting!

Vi laver faktisk også brændte mandler som en “nabogave”, som vi kommer i hjemmelavede kræmmerhuse og giver til dem, der bor på vores vej. En hyggelig lille tradition, der ikke tager meget tid eller koster mange penge, men som er med på at styrke samholdet til de mennesker, man har omkring sig i hverdagen. Sådan et fyldt kræmmerhus kunne også blive en perfekt værtindegave, hvis I skal til en julefrokost eller lignende. Det er en gave som de aller fleste vil sætte pris på, samtidig som den er meget budgetvenlig…og lad os være ærlige; december er ikke ligefrem den mest budgetvenlige måned, så hvis man kan spare en lille smule her og der ved at lave nogle gaver selv, så why not?

IMG_1494

IMG_1487

Opskriften på brændte mandler er som følger:

  1. Kom 200 gram mandler, 200 gram sukker og 2 dl vann på en pande, og skru op på fuld blus. Nu skal sukkervandet koges ind, mens der røres en gang imellem.
  2. Når vandet er kogt ind begynder sukkeret at “smuldre”, og så skal du skrue lidt ned for varmen. Nu er det meget vigtigt, at du konstant vender mandlerne, så de ikke brænder på. Det ser måske en lille smule “forkert” ud, når sukkerlagen tørrer ind, men du skal blot have tålmodighed, så vil den lige så stille smelte, og fæste sig til mandlerne.
  3. Når sukkerlagen er smeltet igen og har festet sig til mandlerne, skulle de gerne have fået den fine, karameliserede farve, og skinne blankt. Hæld så mandlerne over på et stykke bagepapir og lad dem køle af. Jeg plejer at tage to gafler og skille dem lidt fra hinanden, da de ellers godt kunne finde på at samle sig i store klumper.

Der kan I bare se – det er ret nemt! Og my oh my, hvor smager det bare godt…