Når ammestop får dig til at tvivle på dit parforhold…

De fleste af os der har ammet kender godt til de fysiske mén der kan opstå ved ammestop; ømme bryster, mælkeknuder og – i værste fald – brystbetændelse. Derfor er vi opmærksomme på at tage hensyn til kroppens signaler, så man så godt som muligt undgår eller mindsker de her gener.

Men hvad så når det kommer til de psykiske “mén” et ammestop kan medbringe? Altså, man ved jo godt, at der er nogle hormoner på spil når man ammer og, at de – naturlig nok – falder når man ikke længere ammer. Men tænker man egentlig over, hvordan de kan påvirke en i tiden under og efter et ammestop?

Min historie

Grunden til, at jeg nu skriver om dette var, at jeg selv havde en ret intens reaktion efter jeg stoppede med at amme Bettemanden. Jeg stoppede med at amme ham i november, da han var knapt 14 måneder (for dem der vil læse om hvordan vi greb det an, så har jeg skrevet om det hér). Og selv om det var et ret gennemtænk og “skånsomt” ammestop – altså, hvor det var noget vi havde gjort os en del tanker om, og som ikke kom alt for abrupt, så var det alligevel ret hårdt. Både for Bettemanden og mig.

Kort fortalt kan man vel sige, at hverken jeg eller ham var mentalt klar til at stoppe med amningen, men vores familie havde brug for, at det stoppede. Bettemanden assosierede til sidst amning SÅ meget med søvn, at han ikke kunne sove uden. Altså; ikke bare falde i søvn, men sove. Han kunne ikke SOVE uden. Derfor blev det mere eller mindre ingen søvn til mig, og det kunne vi – som familie – ikke helt holde til. Med tre små børn i huset er der brug for all hands on deck.

Hvor meget koster varerne i en måltidskasse egentlig?

Måltidskasser er efterhånden en ret almindelig måde at sørge for hverdagens aftensmad på. Der er rigtig mange firmaer der tilbyder dem, og man kan efterhånden få dem i alle varianter; børnevenlige, quick-kasser, vegetarudgaver og for dem der gerne vil “udforske” forskellige retter. Der er hellere ingen tvivl om, at det er en dejlig bekvem måde at sørge for aftensmaden – så er man fri for hele tiden selv at skulle sætte en menu sammen, og det hele bliver leveret til døren.

Jeg har selv prøvet måltidskasser nogle få gange, og synes, at det har været rigtig dejligt de perioder vi har haft det. Nu er det dog en gang sådan, at jeg ikke har nogen fast indtægt det næste lange stykke tid, og vi skal derfor være meget bevidste omkring hvad vi bruger vores penge på.

Økonomi som hjemmegående: Råd og sparetips fra andre

For et stykke tid siden startede jeg en indlægsserie omkring temaet “økonomi som hjemmegående”. Intentionen hér var, at jeg hver søndag i lang tid fremover ville poste et indlæg, hvor vi fik indblik i en “hjemmegående-families” økonomi. Jeg har indtil nu haft 6 af denne slags indlæg, og der ligger mange flere og venter – der var nemlig rigtig mange familier, der gerne ville være med. “Problemet” er dog bare, at dem jeg er afhængige af for at kunne skrive sådan et ugentligt indlæg er alle småbørnsforældre der har rigeligt at se til. Derfor kan det være svært at finde tiden til at skrive ind til mig – hvilket jeg forstår 100%!

Jeg synes naturligvis det er ærgerligt, at jeg kom til at “love” noget som jeg ikke helt kan holde – men jeg har fundet en løsning som jeg selv synes er ret genial!

En hjemmegående-families økonomi #6

Så blev det søndag, og tid til endnu en omgang økonomisnak. Sidste søndag blev det ikke til noget, da vi endte med at tage på en semi-spontan efterårsferie til min familie i Norge. Og vi har nydt tiden uden alt for meget skærmtid, så bloggen er ikke blevet prioriteret…sådan skal det jo være, og det tænker jeg I er med på, ik? Mange af jer har nok også selv holdt efterårsferie? 🙂
Denne gang er det Jette der har givet os sine svar på, hvordan og hvorfor de har indrettet som de har – økonomisk set. Jette blev hjemmegående efter at hun “røg ud” af dagpengesystemet. Da Jette sendte sine svar ind, skrev hun jeg var blevet nærmest syg af dagpengesystemet og jobcentret, og jeg har det meget bedre efter vi tog beslutning om at jeg skulle gå hjemme. Jeg nyder de helt små enkle ting og er bare mere glad. Jeg sætter pris på det at kunne være sammen med min søn nu, og det er guld værd. Barndommen kommer aldrig igen.” Det lyder da som den helt rigtige beslutning for hende… Måske nogle af jer står i lignende situation, og kan lade jer inspirere? Tag godt imod hendes svar:

 

1. Vil du fortælle lidt om dig selv og din familie?

En hjemmegående-families økonomi #5

Søndag igen – og endnu et indlæg, hvor vi får indblik i økonomien til en familie, der lever af én indtægt. Denne gang er det dog en lidt anderledes situation; jeg har nemlig fået en af mine bekendte fra Norge til at skrive om, hvordan det ser ud hjemme ved dem. I Norge har alle nemlig muligheden for at være hjemme indtil barnet er to år med “kontantstøtte”, hvilket er et ret stort beløb de får udbetalt (skattefrit) hver måned efter endt barsel, og indtil barnet er to år…

 

Jeg har dog – af respekt for hendes privatliv – ændret hendes navn. Der er hellere ingen billeder af familien denne gang, men det tænker jeg I kan undvære, ikke? I kan lige få et af min familie i stedet for, haha 😉

 

 

Jeg har på bedste vis forsøgt at oversætte de norske svar til dansk, men hvis der er en ordstillingsfejl eller to, som jeg ikke har fanget, så må I bære over med mig – jeg er jo trods alt norsk selv, så det er ikke så nemt for mig at se den type fejl…

 

Jeg vil dog hurtigt knytte et par kommentarer til svarene inden I læser dem; I skal lige have i baghovedet, at lønniveauet i Norge generelt er noget højere end i DK. Men det er jo levekostnaderne også. Derfor kan det lyde som om, at de har meget høje lønninger og udgifter, men niveauet er som nævnt bare noget højere. So keep that in mind, og tag godt imod det norske indslag i denne serie:

 

1. Vil du fortælle lidt om dig selv og din familie?

En hjemmegående-families økonomi #4

Én dag forsinket, men bedre sent end aldrig, ikke? Sidste uge var mildest talt udmattende, da Bettemanden både var syg med feber OG var/er i gang med at få kindtænder. Så søvn var en mangelvare, og vi gik ind i overlevelsesmode. Og når sygdommen endelig var over kom weekend med masser af fødselsdagsfejringer, med 2 x fejring af Bettemanden (hipp hipp hurra for ham <3) og en fødselsdagsfest for min kære veninde. Planlægning og skrivning af blogindlæg blev derfor ikke prioriteret – tænker I forstår 🙂
Men nu skal det være. Og i dag er det Agnete der har svaret på mine spørgsmål om deres familieøkonomi. For dem har der ikke været de store udfordringer forbundet med dét at leve for én indtægt, fordi de aldrig har været vandt til andet… Jeg synes dog stadigvæk det er sejt, at de formår at lægge så meget til side hver måned til opsparing! 🙂 Se hendes svar her:
1. Vil du fortælle lidt om dig selv og din familie?

En hjemmegående-families økonomi #3

Efter nogle uges pause – delvis pga personlige omstændigheder, og delvis pga flytningen af bloggen – er jeg endelig klar med et nyt indlæg omkring hvordan økonomien ser ud i en “hjemmegående-familie”. Som jeg har forklaret tidligere, betyder det ikke nødvendigvis, at der kun er én indtægt. Sidste gang mødte vi Carina, der jo har skabt en lille forretning ved siden af dét, at være hjemmegående.
Denne gang møder vi Maj, der har været meget ærlig omkring familiens økonomi, – fordi hun synes det er vigtigt, at vi får italesat, at det kan lade sig gøre at prioritere anderledes end normen. Også selv om vores kultur fortæller, at vi ikke burde være så åbne omrking de økonomiske aspekter. Tag godt i mod hende, og den indsigt hun er med til at give 🙂
1. Vil du fortælle lidt om dig selv og din familie?

“Hjemmegående har ingen ambitioner!”

For et par dage siden var jeg til åbningen af Århus’ første barselshus. Det var en rigtig hyggelig dag, med spændende oplæg i hyggelige rammer. Der var. bl.a. en “mini-debatsalon”, hvor tre forskellige kvinder skulle fortælle lidt om sine erfaringer fra det at være på barsel, og at kombinere mor-rollen med deres øvrige liv…

I denne debatsalon var der én sætning, der satte sig ved mig. Den ene af kvinderne sagde noget i stil med, at hun skulle ønske, at hun kunne gå hjemme med sit barn. Eller rettere; hun ønskede, at hun havde lyst at gå hjemme. Men det havde hun ikke – hun havde nemlig “andre ambitioner, der hev i hende”.